006742
Nobivac DHPPi Vet.
5 doser lyofil.+sol. inj.sus Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Hobbydyr
Hund

Indikationer

Til aktiv immunisering af hunde for at begrænse de kliniske symptomer ved infektion med hundesygevirus; for at forhindre kliniske symptomer og virusudskillelse ved infektion med hundens parvovirus; for at begrænse de kliniske symptomer på smitsom hepatitis og virusudskillelse ved infektion med hundens adenovirus type 1 og for at begrænse de kliniske symptomer på luftvejsinfektion og virusudskillelse ved infektion med adenovirus type 2 og hundens parainfluenzavirus.

Immuniteten indtræder

For CDV, CAV2 og CPV ca. 1 uge efter vaccination og varer i 3 år.

For CPiV ca. 4 uger efter vaccination og varer i 1 år.

Dosering

Der anvendes 1 ml solvens eller 1 ml (1 dosis) inaktiveret vaccine (som specificeret i afsnit 4.8) til opløsning af den frysetørrede Nobivac DHPPi Vet. vaccine.

En dosis (1 ml) opløst vaccine gives ved subkutan injektion.

Vaccinationsprogram

Basisvaccination

Aktiv immunitet opnås almindeligvis efter en enkelt vaccination til hunde fra 10 ugers alderen eller ældre. Ønskes beskyttelse af yngre hvalpe kan vaccination påbegyndes fra 6 ugers alderen, men da passivt overførte antistoffer kan påvirke vaccineresponset, bør der gives yderligere en vaccination efter 2-4 uger, dvs. fra 10 ugers alderen eller ældre.

Revaccination

Hvert år for CPi og hvert tredje år for CPV, CDV og CAV2.

Tilbageholdelsestid

Ikke relevant.

Bivirkinger

En lille forbigående hævelse på injektionsstedet (≤5 cm), der sommetider kan blive fast og smertefuld, er i meget sjældne tilfælde rapporteret. Sådan en hævelse vil enten være forsvundet eller være tydeligt formindsket 14 dage efter vaccination.

Forbigående feber er i meget sjældne tilfælde observeret efter vaccination.

En akut overfølsomhedsreaktion med symptomer, der kan inkludere sløvhed, ødem i hoved, kløe, opkast eller diarré forekommer i meget sjældne tilfælde kort tid efter vaccination. Sådan en reaktion kan udvikle sig til en mere alvorlig reaktion (anafylaktisk reaktion), som kan være livstruende med yderligere symptomer som ataksi, åndenød, rystelser eller kollaps. Hvis en sådan tilstand opstår, er passende behandling anbefalet.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som

Meget almindelig (mere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger)

Almindelig (mere end 1, men mindre end 10 dyr i 100 behandlede dyr)

Ikke almindelig (mere end 1, men mindre end 10 dyr i 1.000 behandlede dyr

Sjælden (mere end 1, men mindre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

Meget sjælden (mindre end 1 dyr ud af 10.000 dyr, herunder isolerede rapporter)

Drægtighed, diegivning og laktation

Kan anvendes under drægtighed.

Der foreligger ingen oplysninger om sikkerhed ved anvendelse til diegivende tæver.

Opbevaring

Vaccine

Opbevares i køleskab (2-8°C).

Må ikke fryses.

Beskyttes mod lys.

Solvens

Opbevares ved temperaturer under 25°C, hvis den opbevares separat fra vaccinen.

Holdbarhed

I salgspakning: 2 år.

Holdbarhed efter opløsning: 30 minutter.

006742 Nobivac DHPPi Vet.

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Aktiv immunisering af hunde mod hundesyge (CDV), hepatitis (CAV1), parvovirus (CPV), adenovirus (CAV2) og parainfluenza (CPiV).
Hepatitis Hundesyge Parainfluenzavirusinfektion Parvovirusinfektion
Udleveringsbestemmelse: B
Receptpligtigt, flere udleveringer
Havneholmen 25
1561 København V
Relaterede pakninger:
  • 006742 Nobivac DHPPi Vet.
    009413
    Nobivac DHPPi Vet.
    25 x 1 dosis lyofil.+sol. inj.sus
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.