Det aktive stof, nitenpyram tilhører den kemiske gruppe neonikotinoider, som binder sig til og hæmmer insekt-specifikke nikotinacetylcholin receptorer.
Nitenpyram griber ind i neurotransmissionen og fører til voksne loppers død.
Nitenpyram hæmmer ikke acetylcholinesterase.
Virkningen på lopper (Ctenocephalides felis) kan ses så hurtigt som 15-30 minutter efter administrationen af præparatet til værtsdyret. Virkningen indtræder ved loppernes første blodmåltid efter at tilstrækkelig blodkoncentration er opnået. Mellem 95 % og 100 % virkning observeres indenfor de første 6 timer og 100 % nås inden for 24 timer. Der er ingen langtidsvirkning.
Den mindste anbefalede dosis er 1 mg/kg, med følgende anbefalinger:
57 mg (1 tablet) gives hunde mellem 11,1 og 57 kg og 114 mg (2 tabletter) gives til hunde over 57 kg når loppeangrebet opdages. Behandlingshyppigheden afhænger af graden af angrebet. Ved et alvorligt loppeangreb kan det være nødvendigt at behandle dyrene hver eller hver anden dag, indtil angrebet er under kontrol. Behandlingen kan gentages, hvis der atter ses lopper. Der bør ikke gives mere end 1 behandling pr. dag.
Tabletterne gives peroralt, med eller uden foder. For at forbedre smagen kan tabletten skjules i en lille mængde foder umiddelbart før administrationen.
Capstar har ingen langtidsvirkning. For at forhindre reinfestering anbefales samtidig brug af et middel der kontrollerer de immature stadier i loppens livscyklus. Dyrlægen bør udforme et passende behandlingsprogram.
I den første time efter administrationen kan dyret klø sig mere end normalt. Dette skyldes loppernes reaktion på præparatet. I meget sjældne tilfælde kan dette ses som kortvarig hyperaktivitet, halsen, vokalisering og overdreven slikken af pelsen.
Kortvarige neurologiske symptomer såsom muskelrystelser, ataxi og kramper er også
blevet rapporteret i meget sjældne tilfælde.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelige (flere end 1 ud af 10 dyr, der viser bivirkninger i løbet af en
behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr i 100 dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr i 1.000 dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 dyr)
- Meget sjældne (færre end 1 dyr ud af 10.000 dyr, herunder isolerede rapporter).
Nitenpyram kan bruges under drægtighed og laktation. Undersøgelser på laboratoriedyr (rotter og kaniner) har ikke vist tegn på teratogene eller føtotoksiske effekter, og præparatets sikkerhed er påvist hos både drægtige og diegivende katte og hunde.
3 år.