025390
Nobilis ND C2
1000 doser lyofi.t.oku.nas.susp Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktionsdyr
Fjerkræ

Indikationer

Aktiv immunisering af kyllinger mod Newcastle Disease virus for at reducere de kliniske symptomer og dødelighed.

Indtræden af immunitet: 2 uger efter vaccination af seronegative dyr.

Varighed af immunitet: 5 uger efter vaccination af seronegative dyr.

Beskyttelse indtræder 2 uger efter vaccination af dyr med maternelt overførte antistoffer.

Immunitetens varighed er i overensstemmelse med vaccinationsprogrammet.

Dosering

Administration via øje/næse-dråbemetode eller spray (grov).

Én enkelt vaccination med én dosis pr. dyr fra de er 1 daggamle.

Vaccinen leveres som frysetørrede pellets i hætteglas eller som frysetørrede kugler i bægre. Et bæger kan indeholde fra 3 kugler op til 100 kugler afhængig af den nødvendige dosis og produktudnyttelse. Hvis produktet leveres i bægre, må det ikke anvendes hvis indholdet klæber til beholderen, da dette er tegn på, at beholderen har været brudt. Hver beholder skal anvendes straks og fuldstændigt efter åbning.

Øje/næse-dråbemetode

Opløs vaccinen i den beregnede mængde egnet solvens og administrer ved brug af en standard pipette (for hvilken dråbestørrelsen er kendt og ensartet). Sterilt destilleret vand eller fosfatbufferet isotonisk saltvand kan bruges. Mængden af solvens der skal bruges til øje/næse-dråbeadministration afhænger af antallet af doser og af dråbestørrelsen, men ca.35 ml pr. 1000 doser anvendes.

Én dråbe indgives i et næsebor eller et øje. Sørg for at næsedråben er inhaleret, før fuglen slippes fri.

Spray

Opløs vaccinen i køligt, rent vand, hvortil 2% skummetmælk kan tilføres. Hætteglassene bør åbnes under vandoverfladen eller indholdet af det nødvendige antal bægre hældes i vandet.

Klorholdigt vand bør ikke bruges. I begge tilfælde blandes vandet indeholdende vaccinen grundigt inden brug. Efter rekonstitution har suspensionen et klart udseende.

Både vand og sprayudstyr bør være fri for aflejringer, korrosion og spor af desinfektionsmidler eller antiseptika. Ideelt bør sprayudstyret kun anvendes til vaccinationsformål. Mængden af solvens, der anvendes til opløsning, bør være tilstrækkelig til at sikre en ensartet fordeling, når den sprayes over fuglene. Dette varierer alt efter fuglenes alder på vaccinationstidspunktet og driftsforholdene, men 250 til 500 ml vand pr. 1000 doser anbefales. Vaccinesuspensionen bør sprayes jævnt over fuglene med en afstand på 30-40 cm, helst mens fuglene sidder tæt i dæmpet belysning. Hvis praktisk muligt kan ventilationen reduceres eller stoppes for at forhindre tab af spray.

Vaccinationsprogram

Nobilis ND C2 kan anvendes fra fuglene er 1 dag gamle. Da immuniteten, der induceres ved vaccination med Nobilis ND C2, ikke er langvarig, bør et udvidet vaccinationsprogram følges. For at opretholde den nødvendige grad af immunitet bør kyllinger 2-3 uger efter vaccination med Nobilis ND C2 gives yderligere en vaccination med en levende vaccine indeholdende den mere immunogene stamme Clone 30.

Tilbageholdelsestid

0 dage.

Bivirkinger

Blinken eller hovedrysten kan observeres ved brug af iskold vaccine via øje/næse-dråbemetoden.

Drægtighed, diegivning og laktation

Må ikke anvendes i æglægningsperioden til ynglefugle og inden for 4 uger forud for æglægningsperiodens begyndelse. (da sikkerheden herved ikke er fastlagt).

Opbevaring

Opbevares i køleskab (2C - 8C). Må ikke fryses. Beskyttes mod lys.

Opbevares under 25C efter rekonstitution.

Holdbarhed

Opbevaringstid for veterinærlægemidlet i salgspakning: 2 år.

Opbevaringstid efter rekonstitution ifølge anvisning: 3 timer.

Varen er udgået

Dato: 25/12/2023
025390 Nobilis ND C2

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Aktiv immunisering af kyllinger mod ND-virus for at reducere de kliniske symptomer og dødelighed. Beskyttelse indtræder 2 uger efter vaccination.
Newcastle Disease
Aktivstof: Newcastle disease virus / paramyxovirus vaccine
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: BP
Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Havneholmen 25
1561 København V
Relaterede pakninger:
  • 025390 Nobilis ND C2
    395179
    Nobilis ND C2
    12 x 2500 doser lyofi.t.oku.nas.susp
  • 025390 Nobilis ND C2
    039196
    Nobilis ND C2
    10 x 2500 doser lyofi.t.oku.nas.susp
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.