039105
Bovilis Bovipast RSP
50 ml Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktionsdyr
Kvæg

Indikationer

Til aktiv immunisering af kvæg mod:

- Parainfluenza-3-virus, for at reducere infektion.

- Bovine Respiratory Syncytial-virus, for at reducere infektion og kliniske symptomer.

- Mannheimia haemolytica serotype A1, for at reducere infektion, dødelighed, kliniske symptomer, lungelæsioner samt spredning til lungen forårsaget af serotyperne A1 og A6.

Krydsimmunitet mod Mannheimia haemolytica, serotype A6, er påvist ved podningsforsøg foretaget i laboratorium efter endt basisvaccination.

Det humorale immunrespons mod Bovine Respiratory Syncytial-virus og parainfluenza-3-virus er højst 2 uger efter endt basisvaccination. Den beskyttende immunitets varighed er ikke fastlagt ved podningsforsøg.

Indtræden af immunitet: 2 uger

Varighed af immunitet: Ikke fastlagt

Dosering

Dosis: 5 ml.

Administrationsmetode: Subkutan anvendelse. Injektion på siden på halsen.

Basisvaccination:

Dyrene bør, fra de er ca. 2 uger gamle, gives to vaccinationer med et interval på ca. 4 uger.

Booster-doser:

Hvis det er nødvendigt at booster-vaccinere, bør der gives en enkelt dosis ca. 2 uger før hver risikoperiode (fx transport, flytning til nyt dyrehold, flytning til ny stald).

Vaccinen skal omrystes grundigt før brug.

Til vaccinationsbrug anbefales kanyler, der er 1,5 til 2,0 mm i diameter og 10 til 18 mm lange. Vaccinen skal bringes til stuetemperatur før brug og injiceres hurtigt.

Tilbageholdelsestid

0 dage.

Bivirkinger

I laboratorie og feltforsøg:

Vaccination kan almindeligvis medføre midlertidig hævelse på injektionsstedet (i udtalte tilfælde kan en smal hævelse ses på op til 10 cm). Normalt forsvinder hævelsen fuldstændigt eller reduceres til en lille ubetydelig bule i løbet af 2-3 uger efter vaccination, dog kan man hos enkelte dyr finde meget små reaktioner i op til 3 måneder. Endvidere kan der almindeligvis efter vaccination forekomme let feber, der varer i højst 3 dage, og samtidig kan der i sjældne tilfælde ses en lettere uvilje mod at bevæge sig.

Erfaring efter markedsføring:

I meget sjældne tilfælde forekommer overfølsomhedsreaktioner, der kan være livsfarlige.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (mere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)

- Ualmindelige (mere end 1, men mindre end 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (mere end 1, men mindre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (mindre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Drægtighed, diegivning og laktation

Vaccinen kan anvendes under drægtighed og diegivning.

Opbevaring

Opbevares i køleskab (2 °C - 8 °C).

Beskyttes mod frost.

Beskyttes mod lys.

Holdbarhed

Opbevaringstid for veterinærlægemidlet i salgspakning: 28 måneder.

Opbevaringstid efter første åbning af den indre emballage: 10 timer.

039105 Bovilis Bovipast RSP

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Aktiv immunisering af kalve/kvæg mod BRSV, PI-3 og M. haemolytica.
Bovint Respiratorisk Syncytialt Virus Mannheimia haemolytica Parainfluenza-3-virus

Kontraindikationer

Syge dyr bør ikke vaccineres.
Udleveringsbestemmelse: BP
Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Havneholmen 25
1561 København V
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.