Til aktiv immunisering af grise:
- for at reducere lungelæsioner forbundet med enzootisk pneumoni hos grise forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae, og reducere forekomsten af disse læsioner (som observeret i feltundersøgelser).
- at reducere viræmi, virusbelastning i lunger og lymfoide væv samt varigheden af den viræmiske fase forbundet med sygdomme forårsaget af Porcin circovirus type 2 (PCV2). Effekt mod PCV2genotyper a, b og d er påvist i feltundersøgelser.
- for at reducere dødeligheden/aflivningsfrekvensen og tab af daglig tilvækst forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae og/eller PCV2-relaterede sygdomme (målt ved 6 måneders alderen i feltundersøgelser).
Mycoplasma hyopneumoniae:
Indtræden af immunitet: 3 uger efter vaccination
Varighed af immunitet: 23 uger efter vaccination
Porcin circovirus type 2:
Indtræden af immunitet: 2 uger efter vaccination
Varighed af immunitet: 22 uger efter vaccination
Desuden blev der påvist en reduktion i nasal og fæcal PCV2-virusudskillelse samt en reduktion i varigheden af nasal virusudskillelse hos dyr der blev challenged med PCV2 virus hhv. 4 uger og 22 uger efter vaccination.
Til intradermal brug.
Lad vaccinen nå stuetemperatur inden indgivelsen.
Omrystes grundigt før brug.
Administrer en dosis på 0,2 ml til grise fra 3 ugersalderen og ældre ved intradermal indgivelse på siden af nakken ved hjælp af en passende nålefri anordning, der er i stand til at indgive 0,2 ml doser pr. skud (med en injektionsstrømdiameter på 0,25-0,30 mm og en maksimal injektionskraft på 0,9-1,3 N).
Milde forbigående lokale reaktioner bestående af ikke-smertefulde hudinflammationer på mindre end 3 cm i diameter er meget almindelige. Moderat inflammation (på mellem 3-5 cm i diameter) første dag efter vaccination er almindeligt forekommende. Inflammationen falder generelt til mindre end 3 cm den efterfølgende dag. Disse lokale reaktioner kan ses i løbet af den første uge efter vaccinationen og vare i 1 til 3 dage. En eller to uger senere kan disse lokale reaktioner vise sig igen og da vare i 1 til 7 dage. Lokale reaktioner forsvinder helt uden behandling, inden for ca. 3 uger efter vaccination.
En let forbigående stigning i kropstemperatur (i gennemsnit 0,3 ºC, mindre end 1,5 ºC i de enkelte grise) var almindeligt forekommende i feltundersøgelser. Denne let øgede temperatur aftog spontant inden for 48 timer uden behandling.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)