060918
Dilaterol Vet. 25 mikrogram/ml
355 ml syrup Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktionsdyr
Hest

Indikationer

Lægemidlet indeholder clenbuterolhydrochlorid, som er en sympatomimetisk amin, som fortrinsvist binder til β2-adrenoreceptorer på bronkiernes cellemembraner. Dette aktiverer efterfølgende enzymet adenylat cyclase i de glatte muskelceller, som dermed forårsager kraftige bronkieudvidelser og mindsker modstanden i luftvejene med minimal effekt på det kardiovaskulære system. Lægemidlet hæmmer histaminfrigivelse fra mastceller i lungerne og øger den mucociliære rensning i luftvejene hos heste.

Dosering

Oral anvendelse.

Hvert pumpeslag giver 4 ml lægemiddel (0,100 mg clenbuterolhydrochlorid, svarende til 0,088 mg clenbuterol).

Inden første anvendelse skal pumpen trykkes ned to gange. Kassér den mængde syrup, der her pumpes op.

Det er ikke muligt at udtømme alt indholdet ved brug af pumpen.

Der gives 4 ml lægemiddel pr 125 kg legemsvægt to gange daglig. Dette svarer til to daglige indgifter af 0,8 mikrogram clenbuterolhydrochlorid pr kg kropsvægt.

Syruppen bør tilsættes foderet.

Behandlingen fortsættes så længe som nødvendigt.

Tilbageholdelsestid

Slagtning: 28 døgn.

Må ikke anvendes til lakterende dyr, hvis mælk er bestemt til menneskeføde.

Bivirkinger

Clenbuterol kan forårsage svedudbrud (hovedsagelig i halsområdet), muskelsitren, hurtig hjerterytme, let blodtryksfald og rastløshed. Disse bivirkninger er velkendte for β-agonister og forekommer sjældent.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Drægtighed, diegivning og laktation

Ved anvendelse under drægtighed bør behandlingen stoppes minimum 4 dage før forventet fødsel, da livmodersammentrækningerne kan hæmmes eller fødslen blive forhalet under lægemidlets indflydelse.

Lægemidlets sikkerhed under diegivning er ikke fastlagt.

Diende føl indtager en stor mængde mælk i forhold til deres kropsvægt. Derfor kan det ikke helt udelukkes, at det aktive stof, som udskilles med mælken, kan have en virkning på føllet.

Opbevaring

Må ikke opbevares over 25 C.

Beskyttes mod sollys.

Holdbarhed

I salgspakning: 2 år.

Efter første åbning af den indre emballage: 3 måneder.

060918 Dilaterol Vet.

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Behandling af luftvejslidelse hos heste, hvor luftvejsobstruktion som følge af bronkospasmer og/eller ophobning af slim er en medvirkende faktor og øget mucociliær clearance er ønskværdig. Kan anvendes alene eller som støtteterapi.
Bronchitis COPD Dyspnoe Luftvejslidelser Respirationsvejslidelser Slimløsning
Aktivstof: Clenbuterol
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: BP
Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.