073531
Cefalexin er et førstegenerations-cephalosporin, der tilhører gruppen af beta-laktam-antibiotika.
Cefalexins bakteriedræbende virkning er baseret på interferens med cellemembransyntesen ved inaktivering af transpeptidase.
Cefalexin er hovedsagelig aktivt mod grampositive organismer:
- Staphylococcus spp. (herunder penicillinresistente stammer)
- Streptococcus spp.
- Trueperella pyogenes
Følgende "gramnegative" organismer er moderat følsomme:
- Pasteurella spp.
- Escherichia coli
- Fusobacterium spp.
Pseudomonas spp., Enterobacter spp. og andre Proteus er resistente.
Der findes tre grundlæggende mekanismer for resistens over for cefalosporiner: PBP (penicillinbindende protein)-reduceret affinitet (relateret til mec-gener placeret på horisontalt mobilt Stafylokok Kassette Kromosom mec – SCCmec), reduceret permeabilitet og øget effluks og enzymatisk inaktivering med beta-laktamaser (forbundet med AmpC-gener eller plasmidmedierede bredspektrede beta-laktamaser associeret med varianter af SHV-, TEM- og CTX-M-gener).
Erhvervet resistens er almindelig for gramnegative bakterier, der producerer forskellige typer beta-laktamaser, navnlig hos Escherichia coli, hvor der observeres moderat resistens.
Anvendelse af bredspektrede beta-laktamer (såsom cefalexin) kan føre til selektion af multiresistente bakterielle fænotyper (f.eks. dem, der producerer bredspektrede beta-laktamaser [ESBL'er]).
Der er påvist krydsresistens mellem cefalexin og andre beta-laktamer. Se også punkt 3.4. Særlige advarsler.