Indikationer
Heste, kvæg, geder, svin, hunde og katte: Behandling af inflammation og allergiske reaktioner.
Heste: Behandling af artritis, bursitis eller tenosynovitis.
Kvæg: Behandling af primær ketose (acetonæmi). Induktion af fødsel.
Geder: Behandling af primær ketose (acetonæmi).
Dosering
Heste: intravenøs, intramuskulær, intraartikulær og periartikulær anvendelse. Hunde og katte: intravenøs, intramuskulær og subkutan anvendelse. Kvæg, geder og svin: intravenøs og intramuskulær anvendelse.
Til behandling af inflammatoriske eller allergiske tilstande: Følgende gennemsnitsdoser anbefales. Den reelt anvendte dosis bør imidlertid fastsættes af symptomernes sværhedsgrad og i hvor lang tid, de har været til stede.
Art Dosering Heste, kvæg, geder, svin 0,06 mg dexamethason/kg legemsvægt (1,5 ml veterinærlægemiddel/50 kg legemsvægt) Hunde, katte 0,1 mg dexamethason/kg legemsvægt (0,5 ml veterinærlægemiddel/10 kg legemsvægt)
Til behandling af primær ketose (acetonæmi): En dosis på 0,02-0,04 mg dexamethason/kg legemsvægt (kvæg: 5-10 ml veterinærlægemiddel pr. 500 kg legemsvægt, geder: 0,65-1,3 ml veterinærlægemiddel pr. 65 kg legemsvægt), der gives ved en enkelt, intramuskulær injektion, afhængigt af dyrets størrelse og symptomernes varighed. Højere doser (dvs. 0,04 mg/kg) vil være nødvendige, hvis symptomerne har været til stede i nogen tid, eller hvis dyr med tilbagefald bliver behandlet.
Til induktion af fødsel – for at undgå et for stort foster og ødem i brystkirtlerne hos kvæg. En enkelt intramuskulær injektion på 0,04 mg dexamethason/kg legemsvægt (svarende til 10 ml veterinærlægemiddel for en ko, der vejer 500 kg) efter dag 260 i drægtighedsperioden. Fødslen vil normalt finde sted i løbet af 48-72 timer.
Til behandling af artritis, bursitis eller tenosynovitis ved intraartikulær eller periartikulær injektion hos heste: Dosis 1-5 ml veterinærlægemiddel pr. behandling
Disse mængder er ikke specifikke, og er udelukkende angivet som vejledende. Injektioner i ledhuler eller bursae bør indledes med, at der fjernes en tilsvarende mængde ledvæske først. Hos heste, der er beregnet til fremstilling af fødevarer til mennesker, må en total dosis på 0,06 mg dexamethason/kg legemsvægt ikke overskrides. Det er afgørende at sikre fuld sterilitet.
Tilbageholdelsestid
Kvæg og geder: Slagtning: 8 dage. Mælk: 72 timer.
Svin: Slagtning: 2 dage efter intramuskulær administration. Slagtning: 6 dage efter intravenøs administration.
Heste: Slagtning: 8 dage. Må ikke anvendes til heste, hvis mælk er bestemt til menneskeføde.
Bivirkinger
Heste, kvæg, geder, svin, hunde og katte:
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Overfølsomhedsreaktioner |
|---|---|
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) | Hyperadrenokorticisme (iatrogen Cushings sygdom)1, binyreforstyrrelse (atrofi)2 Polyuri3 Polydipsi3, polyfagi3, forsinket sårheling Elektrolytforstyrrelser (natrium- og væskeophobning, hypokaliæmi)4, forandringer i blodets biokemiske og hæmatologiske parametre, hyperglykæmi5 Kutan kalcinose, tynd hud Forstyrret immunsystem (nedsat resistens over for infektioner, forværring af eksisterende infektioner)6 Sår i mave-tarm-kanalen7, akut pankreatitis8 Hepatomegali9 Aggression10, depression11 Nedsat levedygtighed hos afkommet12, tilbageholdt moderkage12,13 |
Forfangenhed Nedsat mælkeproduktion
1 Indebærer en signifikant ændring i metaboliseringen af fedtstoffer, kulhydrater, proteiner og
mineraler, hvilket f.eks. kan medføre omfordeling af kropsfedt, muskelsvaghed, muskelsvind og knogleskørhed. 2 Efter ophør af behandlingen kan der opstå symptomer på binyresvigt, der udvikler sig til
binyrebarksvind, hvilket kan forhindre dyret i at håndtere stressende situationer på en hensigtsmæssig måde. Man bør overveje at minimere problemer med binyresvigt efter ophør med behandlingen, f.eks. ved at lade doseringen være sammenfaldende med tidspunktet for endogent kortisol-peak (dvs. om morgenen for hunde og om aftenen for katte) og ved at nedtrappe dosen gradvist. 3 Navnlig i de tidlige stadier af behandlingen. 4 Ved langvarig brug. 5 Forbigående. 6 Ved en bakterieinfektion er et antibakterielt middel typisk påkrævet, når der anvendes
steroider. Ved en virusinfektion kan steroider forværre eller fremskynde udviklingen af sygdommen. 7 Kan forværres hos patienter i behandling med nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler
(NSAID'er) og hos dyr med rygmarvstraume. 8 Øget risiko. 9 Forbundet med forhøjede leverenzymer i serum. 10 Hos hunde. 11 Lejlighedsvis hos katte og hunde. 12 Når produktet anvendes til induktion af fødsel hos kvæg. 13 Med mulig efterfølgende livmoderbetændelse og/eller nedsat frugtbarhed.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se også afsnit 16 i indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
