Til symptomatisk behandling eller som tillægsbehandling af inflammatoriske og immunmedierede sygdomme hos hunde og katte.

Oral anvendelse.

Dosis og den total behandlingsvarighed bestemmes pr. individuelt tilfælde af dyrlægen, afhængig af symptomernes sværhedsgrad. Den laveste effektive dosis skal anvendes.

Startdosis: 0,5 - 4 mg pr. kg legemsvægt daglig.

For længerevarende behandling: Når den ønskede virkning er blevet opnået efter en periode med daglig dosering, skal dosis reduceres, indtil den laveste effektive dosis opnås. Reduktionen af dosis skal finde sted med behandling hver anden dag og/eller ved at halvere dosis med intervallet på 5 - 7 dage, indtil den laveste effektive dosis opnås.

Hunde skal behandles om morgenen og katte om aftenen på grund af deres forskellige døgnrytme.

Tabletter kan deles i to eller fire lige store dele for at sikre en akkurat dosering. Placer tabletten på en flad overflade med delekærven opad og den konvekse (afrundede) side mod overfladen.

Halvdele: tryk ned med tommelfingrene på begge sider af tabletten.

Fire dele: tryk ned med tommelfingeren midt på tabletten.

Ikke relevant.

Antiinflammatoriske kortikosteroider såsom prednisolon vides at kunne udløse et bredt udvalg af bivirkninger. Høje enkeltdoser tolereres sædvanligvis godt, men langtidsanvendelse kan forårsage svære bivirkninger. Ved mellemlang til langtidsanvendelse bør doseringen derfor holdes på det laveste niveau, der er nødvendigt til kontrol af symptomer.

Den signifikante dosisrelaterede kortisolsuppression, der ses under behandlingen, skyldes at effektive doser undertrykker hypothalamus hypofyse binyreaksen. Efter ophør af behandlingen kan der opstå tegn på binyreinsufficiens rækkende til binyrebarkatrofi, hvilket kan gøre dyret ud af stand til at klare situationer med stress. Det bør derfor overvejes, hvordan problemer med binyreinsufficiens kan minimeres efter ophør af behandlingen.

Den observerede signifikante stigning i triglycerider kan være en del af en mulig iatrogen hyperadrenokorticisme (Cushings sygdom) med signifikante ændringer i fedt, kulhydrat, protein og mineralstofskiftet, f.eks. omfordeling af kropsfedt, stigning i kropsvægt, muskelsvaghed, sarkopeni og osteoporose. Kortisolsuppresion og en stigning i triglycerider i plasma er en meget almindelig bivirkning ved lægemidler, der indeholder kortikoider (mere end 1 ud af 10 dyr).

Den af glukokortikoider forårsagede stigning i basisk fosfatase kan være forbundet meden forstørrelse af leveren (hepatomegali) og forhøjede leverenzymer i serum.

Andre ændringer i blodets biokemiske og hæmatologiske parametre, der menes at være knyttet til anvendelse af prednisolon, er signifikante virkninger på laktatdehydrogenase (fald), albumin (stigning), eosinofiler og lymfocytter (fald) samt segmenterede neutrofiler (stigning).

Der bemærkes desuden et fald i aspartattransaminase.

Systemisk administrerede kortikosteroider kan forårsage polyuri, polydipsi og polyfagi, særligt tidligt i behandlingen. Ved langtidsanvendelse kan nogle kortikosteroider give natrium og væskeretention og hypokaliæmi. Systemiske kortikosteroider har medført calciumaflejring i huden (calcinosis cutis).

Kortikosteroider kan forsinke sårheling, og de immunosuppressive virkninger kan svække modstandsdygtigheden over for eksisterende infektioner eller forværre disse. Ved virusinfektioner kan kortikosteroider forværre eller fremskynde sygdomsforløbet.

Der er beskrevet ulcus i mave-tarm-kanalen hos dyr behandlet med kortikosteroider, og ulcus i mave-tarm-kanalen kan forværres af steroider hos dyr, der får nonsteroide antiinflammatoriske lægemidler, og hos dyr med rygmarvstraumer.

Andre bivirkninger der kan opstå er: hæmning af knoglernes longitudinalvækst, hudatrofi, diabetes mellitus, eufori, pankreatitis, nedsat syntese af tyreoideahormon, øget syntese af paratyroideahormon. Se også pkt. 4.7.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Anvendelse frarådes til drægtige dyr. Administration tidligt i drægtighedsperioden har medført fostermisdannelser hos laboratoriedyr. Administration sent i drægtighedsperioden kan medføre abort eller tidlig fødsel. Se pkt. 4.3 (Kontraindikationer).

Glukokortikoider udskilles i mælken og kan resultere i svækkelse af vækst hos diende små dyr.

Må kun anvendes under laktation i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af risk benefit forholdet.

Alle ubrugte tabletportioner skal sættes tilbage i det åbne blisterkort og lægges tilbage i kartonen.

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringstemperaturer for dette lægemiddel.

I salgspakning: 3 år

Enhver ubrugt del-tablet skal returneres til blisterpakningen og bruges inden for 4 dage.