Intramuskulær eller intrakutan indgift af Porcilis PRRS Vet. medfører produktion af specifikke antistoffer og aktiv immunisering mod infektion forårsaget af europæiske stammer af Porcint Reproductive og Respiratory Syndrom virus (PRRSV1). Immuniteten forstærkes af adjuvansen -tocopherol, der er indeholdt i solvensen.
Der er ikke fundet statistiske forskelle mellem antistofresponset fra intrakutant og intramuskulært vaccinerede dyr. Det er ikke muligt, på baggrund af antistoffer dannet efter vaccination, at skelne vaccinerede dyr fra dyr, der er naturligt inficeret med PRRSV1.
Rekonstituer vaccinen med tilhørende solvens (anvend kun solvens til Porcilis PRRS Vet.).
Antal doser pr. hætteglas | Mængde (ml) solvens nødvendig for | |
intramuskulær injektion | intradermal administration | |
10 25 50 100 | 20 50 100 200 | 2 5 10 20 |
Vaccinen skal have stuetemperatur (15 C – 25 C) og rystes grundigt før brug.
Dosering:
Intramuskulær injektion: 2 ml på halsen bag grisens øre.
Intradermal indgift: 0,2 ml ovenpå eller på venstre eller højre side af halsen, eller langs med rygmuskulaturen, ved brug af udstyr til intradermal indgift.
En lille, forbigående, intradermal hævelse på injektionsstedet er tegn på, at den rette vaccinationsteknik er anvendt.
Vaccinationsprogram:
En enkelt dosis gives til grise fra 2 ugers alderen.
For slagtegrise:
En enkelt vaccination giver tilstrækkelig beskyttelse frem til slagtning.
Gylte og søer:
Det anbefales at (re)vaccinere gylte 2-4 uger før løbning.
Det anbefales at revaccinere søer enten før hver drægtighedsperiode eller med 4 måneders interval. Drægtige søer skal kun vaccineres såfremt de tidligere er blevet eksponeret for PRRSV1 virus.
Maternelt overførte antistoffer kan hæmme vaccineresponset.
Anvend sterile sprøjter og kanyler eller rent intradermalt udstyr.
0 dage.
I laboratoriestudier og feltforsøg:
Systemiske eller lokale reaktioner kan forekomme efter vaccination.
Efter intramuskulær vaccination kan forbigående temperaturstigning forekomme i sjældne tilfælde. Vaccination kan fremkalde overfølsomhedsreaktioner i sjældne tilfælde, såsom dyspnø, hyperæmi og at grisene lægger sig ned. Disse symptomer forsvinder spontant og fuldstændigt i løbet af få minutter efter vaccinationen.
En lille fast intradermal hævelse (max. 1,5 cm i diameter) efter intradermal administration er tegn på at den rette vaccinationsteknik er anvendt. Hævelsen ses generelt i mindre end 14 dage men kan vare i op til 29 dage eller mere.
Efter markedsføring:
Vaccination kan fremkalde overfølsomhedsreaktioner i sjældne tilfælde, såsom rysten, ophidselse og opkastning. Disse symptomer forsvinder som regel spontant og fuldstændigt i løbet af få minutter efter vaccinationen. Dog er der optrådt fatale anafylaktiske reaktioner i meget sjældne tilfælde. I tilfælde af overfølsomhedsreaktioner bør en passende symptomatisk behandling administreres.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjælden (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Drægtighed:
PRRS-virus naïve gylte og søer må ikke vaccineres under drægtighed, da dette kan have negative effekter. Vaccination under drægtighed er sikkert for gylte og søer, der allerede er immuniseret mod PRRSV1 via vaccination eller feltinfektion.
Se endvidere særlige forsigtighedsregler for brugen i sektion 4.5. (Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen).
Diegivning:
Vaccinen kan bruges under diegivning.
Vaccine eller kombineret pakning: Opbevares i køleskab (ved 2-8 C).
Solvens: Må ikke opbevares over 25 C.
Frysetørret vaccine: 2 år (efter opbevaring hos fremstiller ved ≤ -20 C i max. 2 år).
Solvens/fortyndingsmiddel: I hætteglas af glas 4 år, i PET-hætteglas 24 måneder.
Efter rekonstitution: 3 timer ved stuetemperatur.