102449
Til anvendelse i drikkevand/mælk.
Kvæg (præ-drøvtyggende)
Til anvendelse i mælk/mælkeerstatning.
25-50 mg paromomycinsulfat pr. kg legemsvægt/dag (svarende til 0,125 –
0,25 ml veterinærlægemiddel/kg legemsvægt/dag).
Behandlingsvarighed: 3-5 dage
Svin:
Til anvendelse i drikkevand.
25-40 mg paromomycinsulfat pr. kg legemsvægt/dag (svarende til 0,125 –
0,20 ml veterinærlægemiddel/kg legemsvægt/dag).
Behandlingsvarighed: 3-5 dage.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt
som muligt.
Det anbefales at anvende passende kalibreret måleudstyr.
Baseret på den anbefalede dosis, antallet af dyr, der skal behandles, samt
disses legemsvægt bør den nøjagtige daglige koncentration af
veterinærlægemidlet beregnes efter følgende formel:
ml x Gennemsnitlig
veterinærlægemid legemsvægt
del/ kg (kg) på de dyr,
legemsvægt / dag der skal = .... ml veterinærlægemiddel
behandles pr. liter
Gennemsnitlig daglig indtagelse af drikkevand/mælk/mælkeerstat
vand/mælk/mælkeerstatning (l pr. dyr) ning
Indtagelsen af medicineret vand/mælk/mælkeerstatning afhænger af flere
faktorer herunder dyrenes kliniske tilstand og lokale betingelser såsom
omgivelsestemperatur og fugtighed. For at opnå den korrekte dosering bør
indtagelsen af vand/mælk/mælkeerstatning overvåges, og det kan være
nødvendigt at justere koncentrationen af paromomycin i overensstemmelse hermed.
Medicineret drikkevand/mælk/mælkeerstatning og evt. opløsninger på
lager bør tilberedes frisk ved omhyggelig blanding af veterinærlægemidlet
i den nødvendige mængde frisk drikkevand/mælk/mælkeerstatning hver 6.
time (for mælk/mælkeerstatning) eller hver 24. time (for vand).
Kvæg (præ-drøvtyggende), svin.
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): |
Løs afføring |
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) |
Nefropati1 Indre ørelidelse1 |
1 Aminoglykosidantibiotika, såsom paromomycin, kan forårsage nefro- og ototoksicitet.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et
veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af
markedsføringstilladelsen eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale
indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.