Milbemycinoxim tilhører gruppen af makrocykliske laktoner, isoleret efter fermentering af Streptomyces hygroscopicus var. aureolacrimosus. Det er virksomt mod mider, larve- og voksenstadier af nematoder såvel som mod larver af Dirofilaria immitis.

Virkningen af milbemycin er relateret til dets virkning på neurotransmissionen hos invertebrater: I lighed med avermectiner og andre milbemyciner øger milbemycinoxim nematoder- og insekt-membraners permeabilitet over for chloridioner via glutamatstyrede chloridionkanaler (knyttet til hvirveldyrs GABAA og glycinreceptorer). Dette fører til hyperpolarisering af den neuromuskulære membran, paralyse og død af parasitten.

Praziquantel er et acyleret pyrazin-isoquinolinderivat. Praziquantel er virksomt mod cestoder og trematoder. Det ændrer calcium-permeabiliteten (influx af Ca2+) i parasittens membraner, og bevirker en ubalance i membranstrukturen, hvilket fører til depolarisering af denne og næsten øjeblikkelig sammentrækning af muskulaturen (tetani), hurtig vakuolisering af det syncytiale tegument og efterfølgende tegumental disintegration (dannelse af ballonformede membranudvækster), hvilket letter kvittering af parasitten fra mave-tarmkanalen eller fører til dens død.

Avermectiner og derfor milbemycin anthelmintika har samme molekylære mål, hvilket er de glutamatstyrede chloridlkanaler. Disse kanaler har mange former blandt nematoder, hvilket forklarer forskellige følsomheder hos orm over for avermectiner/milbemycin. Mekanismerne ved resistens over avermectiner/milbemycin skyldes mangfoldigheden i undertyper af glutamatstyrede chloridkanaler, hvorfor der kan være krydsresistens mellem de forskellige stoffer i avermectingruppen.

Resistensmekanismen for praziquantel er stadig ukendt.

Oral anvendelse.

Mindste anbefalede dosis: 0,5 mg milbemycinoxim og 5 mg praziquantel pr. kg givet som oral éngangsdosis.

Præparatet gives sammen med foder eller efter nogen foderindtagelse.

Tabletterne er med kødsmag og nemme at give (almindeligvis vil hunde og hvalpe spise dem frivilligt, selv uden foder).

Afhængig af hundens vægt er doseringen følgende:

I de tilfælde hvor der anvendes forebyggende behandling mod hjerteorm, og hvor samtidig behandling mod bændelorm er nødvendig, kan præparatet erstatte det enkeltstofpræparat, der anvendes til forebyggelse af hjerteorm.

Ved behandling af Angiostrongylus vasorum skal milbemycinoxim gives 4 gange med 1 uges mellemrum. Hvis samtidig behandling mod bændelorm er nødvendig, anbefales det at behandle en gang med dette præparat og derefter anvende et præparat, som kun indeholdende milbemycinoxim ved de resterende 3 ugentlige behandlinger.

I endemiske områder, hvor samtidig behandling mod bændelorm er nødvendig, vil brug af præparatet hver fjerde uge forebygge angiostrongylus-infestation ved at reducere antallet af immature voksne (L5) og voksne parasitter.

Ved behandling mod Thelazia callipaeda gives milbemycinoxim 2 gange med 7 dages interval. Hvis samtidig behandling mod bændelorm er indiceret, kan præparatet erstatte det monovalente præparat, der kun indeholder milbemycinoxim.

Ikke relevant.

Overfølsomhedsreaktioner, systemiske symptomer (f.eks. sløvhed), neurologiske symptomer (f.eks. muskelrystelser, ataksi og kramper) og/eller gastrointestinale symptomer (f.eks. opkastning, diarré, anoreksi og savlen) er set i meget sjældne tilfælde efter administration af veterinærlægemidlet til hunde.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

En undersøgelse med kombinationen af de aktive stoffer viste, at den blev vel tolereret af avlstæver, herunder drægtige og diegivende. Da en specifik undersøgelse med præparat ikke er udført, bør det anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges risikovurdering.

Der er ingen særlige krav vedrørende opbevaringenstemperaturen for dette lægemiddel.

Opbevares i original emballage.

3 år.