106519
Dolorex 10 mg/ml
50 ml Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktions- og hobbydyr
Hest
Hund
Kat

Indikationer

Butorphanol er beregnet til brug, hvor kortvirkende analgesi (hest og hund) og kort- til middellang analgesi (kat) er nødvendig.

Information om den forventede varighed af bedøvelsen efter behandling (se pkt. 5.1 - Farmakodynamiske egenskaber).

Hest:

Til smertebehandling ved kolik tilknyttet mavetarmkanalen.

Som et beroligende middel i kombination med visse α2-adrenoceptor agonister (se pkt. 4.9 - Dosering og indgivelsesmåde).

Hund:

Til lindring af moderate viscerale smerter.

Som et beroligende middel i kombination med visse α2-adrenoceptor agonister (se pkt. 4.9 - Dosering og indgivelsesmåde).

Kat:

Til lindring af moderate smerter i forbindelse med bløddelskirurgi.

Dosering

Smertelindring:

Hest:

0,05 til 0,1 mg/kg, intravenøst.

(f.eks. 2,5 til 5 ml for 500 kg legemsvægt)

Hund:

0,2 til 0,4 mg/kg, intravenøst.

(f.eks. 0,2 til 0,4 ml/10 kg legemsvægt)

Hurtig intravenøs injektion skal undgås.

Butorphanol er beregnet til brug, hvor kortvirkende analgesi er nødvendig. Information om den forventede varighed af bedøvelsen efter behandling, se pkt. 5.1 (Farmakodynamiske egenskaber).

Der kan imidlertid også administreres gentagne behandlinger. Behov og tidspunkt for gentagen behandling vil blive vurderet ud fra det kliniske respons. I tilfælde hvor der kræves en længere varighed af analgesien, bør der anvendes alternative terapeutiske stoffer.

Kat: 0,4 mg/kg subkutant.

(f.eks. 0,2 ml/5 kg legemsvægt)

For at sikre korrekt dosering bør katten vejes og der bør bruges en sprøjte med en nøjagtig gradering (f.eks. en insulin- eller en 1 ml sprøjte).

Butorphanol er egnet til kat hvor kort til middellang analgesi er påkrævet.

For information om forventet analgesilængde efter behandling henvises til pkt. 5.1 (Farmakodynamiske egenskaber). Afhængig af det kliniske respons kan behandlingen gentages inden for 6 timer.

Ved manglende adækvat analgetisk respons (se pkt. 4.4 - Særlige advarsler)), bør det overvejes at bruge et andet analgetikum, eksempelvis et andet anvendeligt opioid og/eller et non-steroidt antiinflammatorisk stof. Ved valg af anden form for analgesi bør butorphanols virkning på opioidreceptorer overvejes, som beskrevet i pkt. 4.8 (Interaktion med andre lægemidler).

Hvis det er nødvendigt at gentage behandlingen bruges et andet injektionssted.

Beroligende:

Butorphanol kan anvendes i kombination med en α2–adrenoceptor agonist (f.eks. (me)detomidin eller romifidin). Tilpasning af dosis vil være nødvendig i forhold til følgende anbefalinger:

Hest:

Detomidin: 0,01 – 0,02 mg/kg, intravenøst.

Butorphanol: 0,01 – 0,02 mg/kg, intravenøst.

Detomidin bør administreres op til 5 minutter før butorphanol.

Romifidin: 0,05 mg/kg, intravenøst.

Butorphanol: 0,02 mg/kg, intravenøst.

Romifidin kan administreres samtidig eller 4 minutter før butorphanol.

Hund:

Medetomidin: 0,01 – 0,03 mg/kg, intramuskulært.

Butorphanol: 0,1 – 0,2 mg/kg, intramuskulært.

Medetomidin og butorphanol kan administreres samtidig.

Kanylen bør ikke stikkes igennem gummiproppen mere end 25 gange.

Tilbageholdelsestid

Hest:

Slagtning: 0 døgn.

Mælk: 0 døgn.

Bivirkinger

Butorphanol kan forårsage følgende bivirkninger:

Hest, hund og kat:

Sedering kan muligvis mærkes i behandlede dyr.

Hest:

- Urolige bevægelser (ustadighed).

- Ataksi.

- Reduktion i den gastrointestinale motilitet.

- Hæmning af det kardiovaskulære system.

Hund:

- Hæmning af det respiratoriske- og kardiovaskulære system.

- Appetitløshed og diarré.

- Reduktion i den gastrointestinale motilitet.

- Lokal smerte forbundet med intramuskulær injektion.

Kat:

- Mydriasis

- Desorientering

- Mulig irritation på injektionsstedet i tilfælde af gentagen administration

- Let uro

- Stærkt ubehag

- Smerte ved injektion

Hvis respirationsdepression indtræder, kan naloxon bruges som antidotum.

Drægtighed, diegivning og laktation

Lægemidlets sikkerhed under drægtighed og laktation, er ikke fastlagt i disse dyrearter.

Anvendelse af produktet frarådes under drægtighed og laktation.

Opbevaring

Beskyttes mod lys.

Må ikke opbevares koldt og må ikke fryses.

Holdbarhed

Opbevaringstid for veterinærlægemidlet i salgspakning: 3 år.

Opbevaringstid efter første åbning af den indre emballage: 28 dage.

106519 Dolorex

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Butorphanol er beregnet til brug, hvor kortvarig analgesi er nødvendig. Hest: Til lindring af smerter associeret med spiserørsforstoppelse. Som beroligende middel i kombination med visse alpha-2-adrenoreceptor agonister. Hund: Til lindring af moderate viscerale smerter. Som beroligende middel i kombination med visse alpha-2-adrenoreceptor agonister. Kat: Til lindring af moderate smerter i forbindelse med bløddelskirurgi.
Analgesi Kolik Præanæstesi Sedation

Kontraindikationer

Bør ikke anvendes til dyr med kendt lever- eller nyresygdom. Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for nogle af indholdsstofferne. Butorphanol/detomidine kombination bør ikke anvendes til heste, der tidligere har haft hjerterytmeforstyrrelser. Kombinationen vil medføre en reduktion i GI-motiliteten og bør derfor ikke anvendes i tilfælde af kolik associeret med forstoppelse.
Aktivstof: Butorphanol
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: BPK
Produktionsdyr og familiedyr, flere udleveringer
Havneholmen 25
1561 København V
Relaterede pakninger:
  • 106519 Dolorex
    106530
    Dolorex 10 mg/ml
    10 ml
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.