109442
ThoroVAX Vet.
100 ml Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktionsdyr
Svin

Indikationer

Til aktiv immunisering af grise med henblik på reduktion af hyppigheden og
voldsomheden af lungelæsioner forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae.


Efter vaccination med 2 doser af 1 ml med 2-4 ugers mellemrum er beskyttelse påvist 35 dage efter 1. vaccination, og varigheden af immuniteten er mindst 6 måneder. I feltforsøg er serokonvertering kun undersøgt for grise, som er blevet vaccineret med 2 doser af 1 ml.

Efter vaccination med 1 dosis af 2 ml er beskyttelse påvist 24 dage efter vaccination og
varigheden af immuniteten er mindst 6 måneder.

Dosering

Pattegrise ældre end 7 dage: En dosis på 1 ml pr. dyr. Denne 1 ml-dosis gentages efter
14-28 dage.

Grise ældre end 21 dage: En enkelt dosis på 2 ml eller 2 doser på 1 ml som gives med
14-28 dages interval.

Vaccinationen foretages intramuskulært.  Ved 2 doser injiceres 2 forskellige steder (hver sin side af nakken) i nakkemuskulaturen bag øret.

Omrystes grundigt før brug. Der er ikke behov for at opvarme (temperere) vaccinen før brug. Sprøjter og nåle skal være sterile, og injektionen bør foretages i et område med ren og tør hud, så kontamination bedst muligt undgås. Generel aseptisk procedure følges.

Tilbageholdelsestid

0 dage.

Bivirkinger

En lille del af grisene kan udvikle polypnø og svimmelhed i løbet af 5–10 minutter efter
første vaccination. Denne tilstand normaliseres i løbet af 4 timer uden behandling eller udvikling af andre bivirkninger.

Forøget respirationsfrekvens kan også forekomme inden for få timer i en lille del af grisene efter vaccination med enten en 1 ml eller en 2 ml dosis. Feber (< 39,8°C) kan forekomme i en lille del af grisene, der har fået 1 ml, og i et større antal efter en dosis på 2 ml (middelværdi 40,2°C) inden for 1–4 timer efter vaccination med tilbagevenden til normal tilstand inden for 24-48 timer. Bivirkninger efter 2. vaccination er ikke almindeligt forekommende.

Lokal reaktion på injektionsstedet er almindeligt forekommende, men er begrænset til en let hævelse (< 2 cm i diameter), som forsvinder i løbet af 24-48 timer. I sjældne tilfælde kan et granulom forekomme i muskulaturen på injektionsstedet. Dette kan vare i mere end 21 dage, men vil med tiden forsvinde. Korrekt aseptisk brug af produktet vil reducere risikoen for granulom. Ovenstående observationer stammer fra mindre studier i laboratoriet og fra feltforsøg.

I sjældne tilfælde kan opkastninger, åndenød, slingerhed, muskelsitren, krampeanfald,
diarré, nedstemthed og ophørt ædelyst ses efter vaccination.

I tilfælde af overfølsomhedsreaktion (shock) skal der hurtigst muligt behandles med
relevant medicin, fx. adrenalin.

Drægtighed, diegivning og laktation

Bør ikke anvendes under drægtighed og diegivning.

Opbevaring

Opbevares og transporteres ved 2-8°C. Tåler ikke frost. Beskyttes mod lys.

Holdbarhed

Holdbarhed er 2 år for den færdigpakkede veterinære specialitet.
Efter anbrud af flasken er holdbarheden 8 timer.
109442 ThoroVAX Vet.

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Aktiv immunisering af grise fra 7-dages alderen med henblik på reduktion af hyppigheden og voldsomheden af lungelæsioner forårsaget af M. hyopneumoniae.
Enzootisk pneumoni Lungesyge, almindelig Mycoplasma hyopneumoniae
Aktivstof: Mycoplasma vaccine
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: BP
Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Havneholmen 25
1561 København V
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.