118461
Cimalgex 80 mg
32 stk. (blister)
tyggetabletter
Receptpligtig medicin
Indikationer
Til behandling af smerte og inflammation associeret med osteoarthritis (slidgigt) og behandling af peri-operative smerter (smerter efter operation) efter ortopædkirurgi eller blødtvævskirurgi hos hunde.
Dosering
Oral anvendelse.
Cimalgex tabletter kan gives enten sammen med eller uden foder. Tabletterne har smag og studier (med raske beagle hunde) har vist, at de fleste hunde spiser tabletterne frivilligt.
Den anbefalede dosering af cimicoxib er 2 mg pr. kilo kropsvægt, én gang dagligt, i overensstemmelse med nedenstående doseringstabel.
Hundens kropsvægt (kg) | Antal tyggetabletter og tabletstyrke (mg. cimicoxib) |
Cimalgex 8 mg | Cimalgex 30 mg | Cimalgex 80 mg |
3,0 – 4,0 | 1 | | |
4,1 – 7,5 | | ½ | |
7,6 – 15,0 | | 1 | |
15,1 – 20,0 | | | ½ |
20,1 – 40,0 | | | 1 |
40,1 – 60,0 | | | 1+½ |
>60,1 | | | 2 |
Behandlingens varighed
• Behandling af peri-operative smerter efter ortopædkirurgi eller blødtvævskirurgi: en dosis 2 timer før kirurgi, efterfulgt af 3-7 dages behandling, afhængig af den behandlende dyrlæges vurdering.
• Smertelindring og behandling af inflammation i forbindelse med slidgigt: 6 måneder. Ved længerevarende behandling skal der foretages løbende overvågning af dyrlægen.
Tilbageholdelsestid
Bivirkinger
Milde og forbigående tilfælde af gastrointestinale lidelser (opkastning og/eller diarré) forekommer meget almindelig.
I sjældne tilfælde er der observeret alvorlige gastrointestinale lidelser som blødning eller dannelse af mavesår. Andre bivirkninger som anoreksi eller letargi kan også ses i sjældne tilfælde.
I meget sjældne tilfælde er der observeret ændringer i de biokemiske parametre i nyrerne. Som ved enhver længerevarende NSAID-behandling, skal nyrefunktionen monitoreres.
Hvis en bivirkning fortsætter efter behandlingens afslutning, skal der søges rådgivning hos en dyrlæge. Hvis bivirkninger som kontinuerlig opkastning, gentagne forekomster af diarré, blod i afføringen, pludseligt vægttab, letargi eller forværring af de biokemiske parametre i nyrerne forekommer, skal brugen af produktet umiddelbart ophøre, og passende monitorering og/eller behandling iværksættes.
Drægtighed, diegivning og laktation
Må ikke anvendes til avlstæver, drægtige eller lakterende tæver. Skønt der ikke foreligger videnskabelige data på hunde, har laboratorieundersøgelser af andre dyr afsløret påvirkninger af fertilitet og føtal udvikling.
Opbevaring
Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen. Tilbageværende, halve tyggetabletter skal opbevares i blisterpakning/tabletbeholderen.
Holdbarhed
Opbevaringstid for veterinærlægemidlet i salgspakning: 3 år
Tilbageværende halve tyggetabletter skal bortkastes efter 2 dages opbevaring i blisterpakningen. Tilbageværende halve tyggetabletter skal bortkastes efter 90 dages opbevaring i tabletbeholderen.