132129
Esafoxolaner er (S)-enantiomeren af afoxolaner og tilhører isoxazolinfamilien, som er aktive over for arthropoder. Esafoxolaner virker som en antagonist på ligand-styrede chloridkanaler, især de der styres af neurotransmitteren gamma-aminosmørsyre (GABA). Isoxazoliner, blandt chloridkanalmodulatorerne, binder sig sig til et bestemt og unikt område i insektets GABACls, hvorved de blokerer den præ- og postsynaptiske overførsel af chlorioner over cellemembraner. Langvarig esafoxolanerinduceret hypereksitation resulterer i en ukontrolleret aktivitet i centralnervesystemet med deraf følgende drab af arthropoder. Esafoxolaners selektive toksicitet over for arthropoder og pattedyr kan skyldes forskel i GABA-receptorernes følsomhed hos arthropoder i forhold til pattedyrs receptorer.
Lopper og flåter dræbes inden for henholdsvis 24 og 48 timer efter behandling, undtagen R. Sanguineus og I. Hexagonus.
Esafoxolaner dræber lopper før ægproduktionen og forebygger derfor risikoen for smittespredning til omgivelserne. Det har effekt mod mider (N. cati, O. cynotis), som forårsager skab hos kat eller øremideinfektion.
Eprinomectin er et endektocid fra gruppen af makrocykliske laktoner. Denne gruppes forbindelser bindes selektivt og med høj affinitet til de glutamatregulerede chloridionkanaler, som forekommer i nerve- og muskelceller hos hvirvelløse dyr. Denne egenskab fører til forøgelse af cellemembranens permeabilitet for chloridioner og dermed en hyperpolarisering af nerve- eller muskelceller, som resulterer i paralyse og drab af parasitterne. Det er vist, at eprinomectins virkningsspekter dækker gastrointestinale og ekstraintestinale nematoder, og anses også for at have effekt mod mider (N. cati, O. cynotis).
Praziquantel er et syntetisk isoquinolon-pyrazin derivat med aktivitet over for bændelorm. Praziquantel absorberes hurtigt via parasittens overflade og påvirker cestoders membranpermeabilitet, og dermed gennemstrømningen af divalente kationer, især calcium homeostase, der antages at bidrage til hurtig muskelsammentrækning og vakuolisering. Dette fører til alvorlige skader i parasittens integument, kontraktion og paralyse, afbrudt metabolisme og endelig til parasittens død og udstødelse.