Isofluran bevirker bevidstløshed gennem dets virkning på centralnervesystemet. Det har beskedne eller ingen smertestillende egenskaber.
I lighed med andre inhalationsnarkoser af denne type, nedsætter isofluran åndedræts- og hjerte-kar-systemets funktion.
Isofluran skal indgives ved hjælp af en nøjagtigt kalibreret forstøver i et hensigtsmæssigt narkosekredsløb, fordi niveauerne af bedøvelsesmiddel kan ændres hurtig og let.
Isofluran kan indgives i ilt eller blandinger af ilt og lattergas.
MAC (minimal alveolar koncentration i ilt) eller effektive dosisværdier (ED50) og de
koncentrationer, der angives nedenstående for de dyrearter, som midlet er beregnet til, bør kun bruges som en vejledning eller et udgangspunkt. De aktuelle koncentrationer, som er nødvendige i praksis, vil være afhængige af mange variabler, deriblandt den samtidige brug af andre lægemidler under narkoseproceduren samt patientens kliniske status.
Isofluran kan bruges i forbindelse med andre lægemidler, som normalt bruges til
præmedicinering, igangsættelse og smertestillende midler til veterinærnarkose. Der findes specifikke eksempler under oplysningerne om hver dyreart. Brug af smertestillende midler er i overensstemmelse med god veterinær praksis.
Opvågning fra isofluran-narkose forløber normalt glat og hurtigt. Patientens behov for smertestillende midler bør tages i betragtning, før den fulde narkose afsluttes.
Samtidig anvendelse af veterinærlægemidler med sedative eller analgetiske egenskaber kan reducere behovet for isofluran til opnåelse og vedligehold af anæstesi.
HEST
MAC for isofluran hos hesten er ca. 1,31%.
Præmedicinering
Isofluran kan bruges sammen med andre lægemidler, som normalt bruges til
veterinærnarkose. Følgende lægemidler har vist sig at være kompatible med isofluran:
Acepromazin, alfentanil, atracurium, butorphanol, detomidin, diazepam, dobutamin,
dopamin, guiaphenesin, ketamin, morfin, pentazocin, pethidin, thiamylal, thiopenton og
xylazin.
Lægemidler, der anvendes som præmedicinering, bør vælges specielt for hver patient. Dog gøres der opmærksom på nedenstående potentielle interaktioner.
Interaktioner
Se Interaktion med andre lægemidler
Induktion
Da det normalt ikke er praktisk at inducere narkosen hos en voksen hest med isofluran,
sættes den i gang med et kortvarigt barbiturat, fx natrium-thiopenton, ketamin eller
guiaphenesin. Koncentrationer på 3 til 5% isofluran kan derefter anvendes til at opnå den ønskede narkosedybde i løbet af 5 til 10 minutter.
Isofluran i en koncentration på 3 til 5% i kraftigt strømmende ilt kan bruges til
igangsættelse hos føl.
Vedligehold
Narkose kan opretholdes ved hjælp af 1,5% til 2,5% isofluran.
Opvågning
Opvågning forløber normalt nemt og hurtigt.
HUND
MAC for isofluran hos hunden er ca. 1,28%.
Præmedicinering
Isofluran kan bruges sammen med andre lægemidler, som normalt bruges til
veterinærnarkose. Følgende lægemidler har vist sig at være kompatible med isofluran:
Acepromazin, atropin, butorphanol, buprenorphin, bupivacain, diazepam, dobutamin,
ephedrin, epinephrin, etomidat, glycopyrrolat, ketamin, medetomidin, midazolam,
methoxamin, oxymorphon, propofol, thiamylal, thiopenton og xylazin.
Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør vælges specielt for hver patient. Dog gøres der opmærksom på nedenstående potentielle interaktioner.
Interaktioner:
Se Interaktion med andre lægemidler
Induktion
Induktion er mulig ved hjælp af ansigtsmaske med op til 5% isofluran, med eller uden
præmedicinering.
Vedligehold
Narkose kan opretholdes ved hjælp af 1,5% til 2,5% isofluran.
Opvågning
Opvågning forløber normalt nemt og hurtigt.
KAT
MAC for isofluran hos katten er ca. 1,63%.
Præmedicinering
Isofluran kan bruges sammen med andre lægemidler, som normalt bruges til
veterinærnarkose. Følgende lægemidler har vist sig at være kompatible med isofluran: Acepromazin, atropin, diazepam, ketamin og oxymorphon.
Lægemidler, der anvendes til præmedicinering, bør vælges specielt for hver patient. Dog gøres der opmærksom på nedenstående potentielle interaktioner.
Interaktioner:
Se Interaktion med andre lægemidler
Induktion
Induktion er mulig ved hjælp af ansigtsmaske med op til 4% isofluran, med eller uden
præmedicinering.
Vedligehold
Narkose kan opretholdes ved hjælp af 1,5% til 3% isofluran.
Opvågning
Opvågning forløber normalt nemt og hurtigt.
PRYDFUGLE
Der er kun optegnet få MAC/ED50 værdier. For eksempel 1,34% for Sandhill-traner, 1,45% for kapflyvningsduer, som reduceres til 0,89% ved indgivelse af midazolam, og 1,44% for kakaduer, som reduceres til 1,08% ved indgivelse af det smertestillende middel butorphanol.
Der er rapporteret om anvendelse af isofluran-narkose for mange fuglearter lige fra små fugle, fx zebrafinker, til store fugle, fx gribbe, ørne og svaner.
Interaktion med andre lægemidler og kompatibilitet
Det er demonstreret i litteraturen, at propofol er kompatibelt med isofluran-narkose hos
svaner.
Interaktioner:
Se Interaktion med andre lægemidler
Induktion
Induktion med 3 til 5% isofluran går normalt hurtigt. Der meddeles om induktion af
narkose med propofol efterfulgt af isofluran-opretholdelse hos svaner.
Vedligehold
Vedligeholdelsesdosen afhænger af dyrearten og individet. Generelt, 2 til 3% er passende og ufarligt.
Det er muligvis kun nødvendigt med 0,6 til 1% for visse storke- og fiskehejrearter.
Det kan være nødvendigt med op til 4 til 5% for visse gribbe og ørne.
Det kan være nødvendigt med 3,5 til 4% for visse ænder og gæs.
Generelt reagerer fugle meget hurtigt på ændringer i isofluran-koncentration.
Opvågning
Opvågning forløber normalt nemt og hurtigt.
KRYBDYR
Litteraturen oplyser, at isofluran bruges til mange forskellige krybdyr (fx forskellige arter firben, skildpadder, leguaner, kamæleoner og slanger).
ED50 blev fastsat til at være 3,14% ved 35°C og 2,8% ved 20°C hos ørkenleguanen.
Interaktion med andre lægemidler og kompatibilitet
Se Interaktion med andre lægemidler
Induktion
Induktion er i reglen hurtig med 2 til 4% isofluran.
Vedligehold
1 til 3 % er en praktisk koncentration.
Opvågning
Opvågning forløber normalt nemt og hurtigt.
ROTTE, MUS, HAMSTER, CHINCHILLA, ØRKENROTTE, MARSVIN OG
FRITTER
MAC for mus er nævnt som 1,34%, og for rotte som 1,38%, 1,46% og 2,4%.
Interaktion med andre lægemidler og kompatibilitet
Se Interaktion med andre lægemidler
Induktion
Isofluran koncentration 2 til 3%.
Vedligehold
Isofluran koncentration 0,25 til 2%.
Opvågning
Opvågning forløber normalt nemt og hurtigt.
Hest: Slagtning: 2 dage
Må ikke anvendes til lakterende hopper, hvis mælk er bestemt til menneskeføde.
Isofluran giver hypotension og depression af åndedrættet afhængigt af dosen. Der har kun sjældent været meddelelser om hjertearythmier og forbigående bradykardi.
Der har meget sjældent været meddelelser om malign hypertermi hos følsomme dyr.
Respirationsstop bør behandles ved hjælp af assisteret ventilering.
I tilfælde af hjertestop, foretages en fuldstændig hjerte-lungegenoplivelse.
Drægtighed:
Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af riskbenefit-forholdet. Isofluran har uden sikkerhedsmæssige problemer været anvendt til kejsersnit hos hund og kat.
Diegivning:
Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af riskbenefit-forholdet.
Må ikke opbevares over 25°C.
Opbevares i original beholder.
Hold beholderen tæt tillukket.
Beskyttes mod direkte sollys.