QG03DA04
1,38 g progesteron (1 indlæg) pr. dyr i 7-9 dage (afhængig af indikation).
Synkronisering af brunst og synkronisering af donordyr og recipientdyr til embryotransplantation
For hver ko eller kvie, der skal behandles, skal der indsættes ét indlæg i vagina. Indlægget skal forblive i vagina i 7 dage. 24 timer inden indlægget fjernes, skal der administreres en injektion af en luteolytisk dosis prostaglandin F2α eller tilsvarende.
Dyr, der responderer på behandlingen, kommer generelt i brunst inden for 1-3 dage efter fjernelse af indlægget. Køer bør insemineres inden for 12 timer efter de første tegn på brunst.
Til induktion og synkronisering af brunst ved inseminering på faste tidspunkter (FTAI):
Følgende FTAI-metoder henviser videnskabelig litteratur ofte til og bør anvendes:
For køer og kvier med brunstcyklus:
- Indfør en Relmont Vet. i vagina i 7 dage.
- Injicer en luteolytisk dosis PGF2α eller tilsvarende 24 timer før fjernelse af indlægget.
- FTAI 56 timer efter fjernelse af indlægget.
For køer og kvier med og uden brunstcyklus:
- Indfør en Relmont Vet. i vagina i 7-8 dage.
- Injicer en dosis GnRH eller tilsvarende i forbindelse med indføringen af Relmont Vet.
- Injicer en luteolytisk dosis PGF2α eller tilsvarende 24 timer før fjernelse af indlægget.
- FTAI 56 timer efter fjernelse af indlægget eller
- Injicer GnRH eller tilsvarende 36 timer efter fjernelse af Remont Vet og FTAI 16-20 timer senere.
For køer uden brunstcyklus:
Følgende FTAI-metode bør følges:
- Indfør en Relmont Vet. i vagina i 9 dage.
- Injicer en luteolytisk dosis PGF2α eller tilsvarende 24 timer før fjernelse af indlægget.
- Injicer eCG i forbindelse med fjernelse af Relmont Vet.
- FTAI 56 timer efter fjernelse af indlægget eller inseminering inden for 12 timer, efter første tegn på brunst er observeret.
Administration
Der anvendes en applikator til administration i henhold til nedenfor beskrevne vejledning:
1.
Sørg for at applikatoren er ren og dyppet i en ikke-irriterende antiseptisk opløsning inden brug.
2.
Tag sterile plast engangs-handsker på, bøj indlæggets arme og før det ind i applikatoren. Indlæggets arme skal stikke en smule ud fra enden af applikatoren. Sørg for at undgå unødig eller langvarig håndtering af produktet for at minimere overførsel af det aktive stof til behandlerens handsker.
3.
Påfør en lille smule af det obstetriske smøremiddel på enden af den fyldte applikator.
4.
Løft halen og rens vulva og perineum.
5.
Før forsigtigt applikatoren ind i vagina, først vertikalt og derefter horisontalt, indtil der mærkes nogen modstand.
6.
Sørg for at snoren til at fjerne indlægget med er fri, tryk på applikatorens håndtag og lad beholderen bevæge sig tilbage mod håndtaget. Dette frigør indlæggets arme, som vil sørge for at indlægget forbliver i den forreste del af vagina.
7.
Når indlægget er korrekt placeret trækkes applikatoren ud, og snoren til fjernelse af indlægget skal hænge ud af vulva.
8.
Applikatoren skal rengøres og desinficeres inden den bruges til det næste dyr.
Fjernelse
Indlægget fjernes ved forsigtigt at trække i snoren. Af og til er snoren ikke synlig udvendigt på dyret. Hvis det er tilfældet kan den findes i den bagerste del af vagina ved hjælp af en finger påført en handske. Det bør ikke være nødvendigt at bruge vold for at fjerne indlægget. Hvis der forekommer modstand kan en hånd, påført en handske, gøre det lettere at fjerne indlægget.
Hvis der er andre vanskeligheder med at fjerne indlægget end ovenfor nævnte, skal der søges rådgivning hos en dyrlæge.
Indlægget er kun beregnet til engangsbrug.
Slagtning: 0 dage.
Mælk: 0 timer.
Mælken kan anvendes til menneskeføde under behandlingen.
Vaginalt udflåd i forbindelse med lokalirritation er set efter fjernelse af indlægget. Udflåddet bliver normalt klart i tiden fra fjernelse og til inseminering og påvirker ikke konceptionsraten efter behandlingen.
Kan anvendes under diegivning.
Det veterinære lægemiddels sikkerhed er ikke dokumenteret, og lægemidlet må derfor ikke anvendes til drægtigt kvæg eller i de første 35 dage efter kælvning.
Laboratorieundersøgelser af rotter og kaniner efter intramuskulær eller subkutan injektion og ved gentagne store doser progesteron har påvist føtotoksiske virkninger.
Må ikke opbevares over 30 °C.
I salgspakning: 2 år.