147737
Folltropin 700 IE
1 stk. pulv.og sol.t.inj.op Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktionsdyr
Kvæg

Indikationer

Til induktion af superovulation.

Dosering

Kun til intramuskulær administration.

Hvert hætteglas med frysetørret stof skal opløses med den medfølgende solvens. Rekonstitution og efterfølgende optrækning af veterinærlægemidlet bør foretages ved brug af streng aseptisk teknik.

Dosisregime:

Start injektioner på dag 8 til 10 efter observeret eller induceret østrus. Administrér 2,5 ml (87,5 IE) af stoffet intramuskulært, to gange daglig, i 4 dage. I forbindelse med den 6. dosis af stoffet administreres prostaglandin F2α eller en prostaglandin F2α analog, ved deres fremstillers anbefalede dosis, for at medføre luteolyse.

Dyrene insemineres 12 og 24 timer efter start på østrus eller 60 og 72 timer efter behandling med prostaglandin. Yderligere inseminationer kan foretages med 12 timers intervaller, hvis indiceret.

Tilbageholdelsestid

Slagtning: 0 dage.

Mælk: 0 dage.

Bivirkinger

Efter administrationen af veterinærlægemidlet i tre superovulationscyklusser, forekom der ovariecyster hos nogle køer, men disse forhindrede ikke drægtighed.

Efter superovulation er en forsinket tilbagevenden til brunst mulig.

Drægtighed, diegivning og laktation


Drægtighed:

Laboratorieundersøgelser med FSH hos rotter og kaniner har vist tegn på embryotoksicitet/føtotoksicitet. Veterinærlægemidlets sikkerhed er ikke blevet vurderet hos drægtige køer.

Må ikke anvendes til drægtige køer.

Opbevaring

Hætteglas med frysetørret pulver og solvens: Må ikke opbevares over 25ºC.

Rekonstitueret opløsning: Opbevares i køleskab (2 - 8ºC).

Hætteglasset opbevares i ydre karton for at beskytte mod lys.

Holdbarhed

I salgspakning: Hætteglas med frysetørret pulver og solvens: 4 år.

Efter rekonstituering ifølge anvisning: 4 dage.

Aktivstof: Follikelstimulerende hormon - hypofyse
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: BP
Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.