Behandling af mastitis hos malkekøer, der skyldes Streptococcus uberis, Streptococcus dysgalactiae, Streptococcus agalactiae og Staphylococcus aureus (beta-laktamase ikke- producerende), modtagelige for penicillin.
Intramuskulær anvendelse. Indgives ved dyb intramuskulær injektion.
Brugsvejledning: Rekonstituer suspensionen ved at anvende hele indholdet af hætteglasset med solvens. Rekonstitueret suspension: Hvid, crème-farvet suspension
Således opnås den korrekte dosis:
Brug hætteglasset med pulver, der indeholder penethamathydriodid 4726 mg sammen med hætteglasset med solvens, der indeholder 18 ml sterilt solvens. Eller alternativt, brug hætteglasset med pulver, der indeholder penethamathydriodid 9452 mg sammen med hætteglasset med solvens, der indeholder 36 ml sterilt solvens.
Ryst godt efter rekonstitution. Mindst 10 gange venden op og ned på hætteglassene kan være nødvendigt. Hver ml suspension indeholder 236,3 mg penethamathydriodid.
Dosis: 14,2 mg penethamathydriodid per kg kropsvægt/dag (svarende til 6 ml rekonstitueret lægemiddel/100 kg kropsvægt) i tre til fire på hinanden følgende dage. Rystes godt inden brugen.
Administrér den anbefalede daglige dosis hver 24. time, som tre til fire på hinanden følgende administrationer.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.
Det anbefalede maksimale volumen, der skal administreres på et enkelt injektionssted, er 20 ml.
Proppen bør ikke punkteres mere end 10 gange.
Slagtning: 4 dage
Mælk: 60 timer
Kvæg (malkekøer):
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10. 000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Opportunistisk infektion1 Hudreaktion2 (f.eks. urticaria, dermatitis) Anafylaktisk chok, rysten, opkastning, øget spytsekretion, mave-tarm- forstyrrelser, ødem i strubehovedet |
|---|---|
1 som følge af overvækst af organismer, der ikke er målorganismer 2 mild
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Drægtighed: Kan anvendes under drægtighed
Laktation: Kan anvendes under laktation
Inden rekonstituering kræver hætteglassene med pulver og solvens ingen særlige opbevaringsforhold. Den rekonstituerede suspension bør opbevares i køleskab (2-8 °C).
I salgspakning: 5 år. Efter rekonstituering ifølge anvisning: 24 timer.