154858
Innovax-ILT
2000 doser susp.+solv.inj,susp. Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktionsdyr
Fjerkræ

Indikationer

Til aktiv immunisering af daggamle kyllinger for at reducere mortalitet, kliniske symptomer og læsioner forårsaget af infektion med aviær infektiøs laryngotracheitis-virus (ILTV) og Marek's disease-virus (MDV).

Immunitetens indtræden:

ILT: 4 uger,

MD: 9 dage.

Immunitetens varighed:

ILT: 60 uger,

MD: hele risikoperioden.

Dosering

Til subkutan anvendelse.

Fremstilling af vaccinen:

Desinficér vaccinationsudstyret ved at koge det i vand i 20 minutter eller ved autoklavering (15 minutter ved 121 °C).

Brug ikke kemiske desinfektionsmidler.

Håndteringen af flydende kvælstof bør foregå på et sted med god ventilation.

1. Anvend solvens til celleassocierede hønsevacciner til rekonstitution. Til subkutan anvendelse rekonstitueres vaccinen efter nedenstående tabel:

Solvenspose

Antal vaccineampuller til subkutan anvendelse

Pose à 400 ml solvens

1 ampul indeholdende 2000 doser

Pose à 800 ml solvens

2 ampuller indeholdende 2000 doser

Pose à 800 ml solvens

1 ampul indeholdende 4000 doser

Pose à 1200 ml solvens

3 ampuller indeholdende 2000 doser

Pose à 1600 ml solvens

4 ampuller indeholdende 2000 doser

Pose à 1600 ml solvens

2 ampuller indeholdende 4000 doser

Når dette produkt blandes med Rismavac Vet., bør begge fortyndes i samme pose med solvens på samme måde (400 ml solvens for hver 2.000 doser af begge produkter eller 800 ml solvens for hver 4.000 doser af begge produkter).

Solvensen skal være klar, rødfarvet, uden bundfald og have opnået stuetemperatur (15–25 °C), når blandingen foretages.

2. Fremstillingen af vaccinen skal planlægges inden ampullerne tages op af det flydende kvælstof.

Først udregnes det rette antal vaccineampuller og den nødvendige mængde solvens. Der er ingen informationer om antal doser på ampullerne når de først er taget op af beholderen. Derfor skal man sikre sig at undgå at blande ampuller med forskelligt antal doser og at korrekt solvens anvendes.

3. Der skal anvendes beskyttelseshandsker, lange ærmer, ansigtsmaske og beskyttelsesbriller, når ampullerne tages op af beholderen med flydende kvælstof. Når en ampul tages op af beholderen, skal den holdes i håndfladen iført handske væk fra krop og ansigt.

4. Sørg for at staven med ampuller, når den tages op af røret i beholderen med flydende kvælstof, kun trækkes så langt op, at det svarer til det antal ampuller, der skal bruges med det samme. Det anbefales højst at håndtere 5 ampuller (fra kun en stav) ad gangen. Efter udtagelse af en eller flere ampuller bør det resterende antal ampuller straks sættes tilbage i røret i beholderen med flydende kvælstof.

5. Indholdet af det pgl. antal ampuller optøs hurtigt ved nedsænkning i rent vand ved 25–27 °C. Rotér forsigtigt hver enkelt ampul for at få indholdet til at fordele sig. Det er vigtigt, at ampullens indhold, efter at være blevet optøet, straks blandes i solvensen for at beskytte cellerne. Tør ampullen, åbn derefter ampullen ved at knække halsen og fortsæt straks som beskrevet nedenfor.

6. Træk forsigtigt indholdet af ampullen op i en steril sprøjte, påsat en 18-G kanyle.

7. Stik kanylen gennem proppen på posen med solvens, og tilsæt langsomt og forsigtigt indholdet af sprøjten til solvensen. Rotér og vend posen forsigtigt for at blande vaccinen. Træk en portion solvens op i sprøjten for at skylle ampullen. Fjern skyllevæsken fra ampullen med sprøjten og injicér den forsigtigt i posen med solvens. Fjern sprøjten og vend posen (6-8 gange) for at blande vaccinen.

8. Vaccinen er nu klar til brug.

Efter at have tilsat indholdet af ampullen til solvensen, er det klargjorte produkt en klar, rødfarvet suspension til injektion.

Dosering:

En enkelt injektion på 0,2 ml pr. kylling, som er en dag gammel, subkutant.

Administration:

Vaccinen administreres ved subkutan injektion i nakken. Posen med vaccine bør forsigtigt roteres gentagne gange under vaccinationen for at sikre vaccinesuspensionen forbliver homogen og at den korrekte vaccinevirus titer indgives (f.eks. ved vaccinationer af længere varighed).

Kontrol af korrekt opbevaring:

For at muliggøre kontrol af korrekt opbevaring og transport af ampullerne er disse placeret med bunden i vejret i beholderne med flydende kvælstof. Hvis der forekommer frosset indhold i spidsen af ampullen, er det tegn på, at indholdet har været optøet, og det må derfor ikke anvendes.

Tilbageholdelsestid

0 dage.

Bivirkinger

Ingen kendte.

Drægtighed, diegivning og laktation

Der foreligger ingen oplysninger vedrørende anvendelsen til kommende ynglende fugle.

Opbevaring

Cellekoncentrat:

Opbevares og transporteres nedfrosset i flydende kvælstof (-196 °C).

Solvens:

Opbevares under 30 °C.

Beholder:

Opbevar beholderen med flydende kvælstof sikkert, idet den placeres opretstående i et rent, tørt rum med god ventilation, som er adskilt fra ruge-/kyllingekasser i rugeriet.

Holdbarhed

Opbevaringstid for cellekoncentrat i salgspakning: 3 år.

Opbevaringstid for solvens (flerlagsposer af plast) i salgspakning: 3 år.

Opbevaringstid efter rekonstituering ifølge anvisning: 2 timer ved en temperatur under 25 °C.

Indikationer

Til aktiv immunisering af daggamle kyllinger for at reducere mortalitet, kliniske symptomer og læsioner forårsaget af infektion med aviær infektiøs laryngotracheitis-virus (ILTV) og Marek’s disease-virus (MDV). Immunitetens indtræden: ILT: 4 uger, MD: 9 dage. Immunitetens varighed: ILT: 60 uger, MD: hele risikoperioden.
Hønselammelse ILT Infektiøs laryngotracheitis (ILT) Marek's disease

Kontraindikationer

Ingen.
Aktivstof: Herpes virus vaccine (mareks disease)
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: BP
Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Havneholmen 25
1561 København V
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.