Velagliflozin er en yderst selektiv hæmmer af natrium-glukose co-transporter 2 (SGLT-2), som hovedsageligt udtrykkes i nyrerne. Velagliflozin har også en mindre betydelig hæmmende virkning på SGLT-1, som hovedsageligt udtrykkes i tyndtarmen, men også udtrykkes i lavere grad i nyrerne. SGLT-2 er den primære transportør til reabsorption af glukose fra urinen med omkring 90% filtreret glukose reabsorberet af SGLT-2 og 10% reabsorberet af SGLT-1. Hæmning af SGLT-2 medfører udskillelse af glukose i urinen, hvilket resulterer i et fald i forhøjet blodglukoseniveau hos diabetiske katte. Reduktion af hyperglykæmi ses sædvanligvis inden for 7 dage efter behandlingsstart. En lav grad af glukose vil fortsat blive resorberet via ufuldstændig hæmning af SGLT-1, hvilket reducerer risikoen for klinisk hypoglykæmi. Denne svagt hæmmende virkning på SGLT-1 kan også bidrage til en dosisafhængig blødgøring af afføring og tynd afføring/diarré, da SGLT-1 udtrykkes i tyndtarmen.

Sikkerhed og virkning af oral velagliflozin 1 mg/kg én gang dagligt til diabetiske katte blev i et europæisk klinisk feltstudie evalueret og sammenlignet med behandling med veterinært godkendt porcin insulinbehandling to gange dagligt (individuel dosisjustering) i 91 dage.

Effektvurderingen blev gennemført efter 45 dages behandling, og behandlingen anset som succesfuld, hvis der sås forbedring i mindst ét klinisk tegn relateret til diabetes (f.eks. vandindtag, urineringsvolumen og -frekvens, diabetisk polyneuropati og ædelyst) i kombination med en forbedring i mindst et glykæmisk laboratorieparameter (gennemsnitligt blodglukose på blodglukosekurven ≤250 mg/dl, min. blodglukose ≤160 mg/dl og serum fruktosamin ≤450 µmol/l). Diabetiske katte uden forudgående behandling såvel som katte med tidligere insulinbehandlet diabetes blev inkluderet. Studiet bekræftede, at velagliflozin ikke var ringere end porcint lente insulin. På dag 45 var behandlingssuccesraten 53,7% for katte, der blev behandlet én gang dagligt med velagliflozin, mens den var 41,9% for katte behandlet med to daglige injektioner med porcint lente insulin.

Forbedring af de glykæmiske laboratorieparametre blev set hos en større andel af de velagliflozinbehandlede katte sammenlignet med insulinbehandlede katte på dag 7 (80% velagliflozingruppen, 42% insulingruppen) og på hvert efterfølgende tidspunkt gennem hele studiet.

Sikkerhed og virkning af velagliflozin 1 mg/kg/dag blev evalueret i et klinisk feltstudie i USA hos nyligt diagnosticerede diabetiske katte såvel som hos et begrænset antal katte tidligere behandlet med insulin. Studiedesignet benyttede baseline kontrol (kattens egne værdier før behandlingsstart blev brugt som kontrolværdi) for alle inkluderede katte behandlet med velagliflozin. I dette studie opfyldte 88,4% af de katte, der blev behandlet med velagliflozin og indgik i effektanalysen, kravene til behandlingssucces på dag 30.

Den sammensatte variabel "behandlingssucces" bestod af en forbedring af mindst ét klinisk tegn relateret til DM (polyuri, polydipsi, utilsigtet vægttab, polyfagi eller diabetisk neuropati) og forbedring af mindst én glykæmisk variabel sammenlignet med screeningundersøgelsen (enten gennemsnitsværdien af blodglukosekurven, som også skulle være ≤300 mg/dl eller serum fruktosamin, som også skulle være ≤450 μmol/l).