170738
Ingelvac PRRS Vet.
1 htgl. a 10 doser pulv.og sol.t.inj.su Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktionsdyr
Svin

Indikationer

Aktiv immunisering af klinisk raske svin i PRRSV2-positive besætninger for at reducere kliniske tegn på den respiratoriske og den reproduktive sygdomsform forårsaget af infektion med PRRSV2.

Indtræden af immunitet:

Grise: 7 dage, alternativt 43 dage

I et belastningsforsøg med homolog virus stamme blev indtræden af immunitet påvist 7 dage efter vaccination; baseret på et belastningsforsøg med heterolog virus stamme blev indtræden af immunitet tidligst påvist 43 dage efter vaccination.

Gylte og søer: 40 dage

I et belastningsforsøg med heterolog virus stamme blev indtræden af immunitet påvist 40 dage efter vaccination.

Varighed af immunitet:

Grise: 16 uger

I et belastningsforsøg med homolog virus stamme blev immunitet påvist 16 uger efter vaccination.

Gylte og søer: 22 uger

I et belastningsforsøg med heterolog virus stamme blev varighed af immunitet påvist 22 uger efter vaccination.

Dosering

2 ml/dyr.

Applikation: intramuskulært.

Den frysetørrede vaccine rekonstitueres med den medfølgende solvens.

Visuelt udseende efter rekonstitution: næsten klar, farveløs suspension.

Grise:

Vaccination kan foretages fra 3-ugers alderen i PRRSV2-positive besætninger.

Maternelle antistoffers hæmmende effekt på udvikling af immunitet efter vaccination med Ingelvac PRRS Vet. er ikke nærmere undersøgt.

Søer:

I PRRSV2-positive besætninger kan søer vaccineres i hele drægtighedsperioden. Drægtige søer skal kun vaccineres såfremt de tidligere er blevet eksponeret for PRRSV-2 virus.

(Re)vaccinationen udføres omkring 3-4 uger før hver løbning eller som besætningsvaccination (alle drægtige og ikke-drægtige søer i besætningen) afhængig af smittetrykket hver 4. (maksimalt 5.) måned. Vaccination har til formål at opnå ensartet immunitet i soholdet i besætningen.

Gylte:

Gylte bør (re)vaccineres, omkring 3-4 uger før løbning og inden de sættes ind i sobesætningen og derefter følge vaccinationsprogrammet for den respektive sobesætning.

Se endvidere særlige forsigtighedsregler for brugen i sektion 4.5 (Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen).

Tilbageholdelsestid

0 døgn.

Bivirkinger

Anafylaksi, opkastning, kredsløbsforstyrrelser og kredsløbskollaps kan forekomme, og mortalitet umiddelbart efter vaccination kan forekomme i meget sjældne tilfælde.

I tilfælde af udvikling af overfølsomhedsreaktioner og i tilfælde af tegn på udvikling af anafylaksi bør symptomatisk behandling iværksættes med det samme.

Drægtighed, diegivning og laktation

Drægtighed:

PRRSV2-naïve gylte og søer må ikke vaccineres under drægtighed, da dette kan have negative effekter på reproduktionen.

Vaccinen kan anvendes under drægtighed i gylte og søer, der allerede er immuniseret mod PRRSV2 via vaccination eller feltinfektion.

Særligt i perioden fra mindre end 3 uger før inseminering til 3 uger efter inseminering og i anden halvdel af drægtigheden kan vaccination med Ingelvac PRRS Vet. også i PRRSV2-inficerede besætninger have negativ effekt på reproduktionen i dyr, som ikke har tilstrækkelig beskyttende immunitet mod PRRSV2, og i dyr som er særligt modtagelige.

Se endvidere særlige forsigtighedsregler for brugen i sektion 4.5 (Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen).

Diegivning:

Kan anvendes i søer under diegivning.

Opbevaring

Opbevares ved 2°C til 8°C.

Holdbarhed

Injektionssubstans i salgspakning: 24 måneder.

Efter fortynding eller rekonstituering ifølge anvisning: Må ikke opbevares.

170738 Ingelvac PRRS Vet.

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Aktiv immunisering af klinisk raske svin mod luftvejsinfektioner forårsaget af porcint reproduktivt og respiratorisk syndrom (PRRS)-virus i slagtesvinbesætninger, hvor der ikke findes avlsdyr i besætningen.
PRRS-virusinfektion
Udleveringsbestemmelse: BP
Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Relaterede pakninger:
  • 170738 Ingelvac PRRS Vet.
    191635
    Ingelvac PRRS Vet.
    1 htgl. a 50 doser pulv.og sol.t.inj.su
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.