Eutanasi
Intravenøs injektion bør foretrækkes, og tilstrækkelig sedation bør anvendes, hvis dyrlægen vurderer det nødvendigt. Præmedicinering skal anvendes til heste og kvæg.
Når intravenøs administration er vanskelig, og kun hvis dyb sedation eller anæstesi er anvendt, kan det veterinære lægemiddel administreres intrakardielt. Alternativt, og kun for små dyr, kan intraperitoneal injektion anvendes, men udelukkende efter tilstrækkelig sedation. Intrapulmonær injektion må kun anvendes som en sidste udvej og udelukkende, hvis dyret er dybt sederet, bevidstløst eller under anæstesi samt ikke reagerer på skadelige stimuli. Denne administrationsvej må kun anvendes til fjerkræ, duer, fugle, slanger, skildpadder, firben/øgler og frøer.
Den gældende dosis afhænger af dyreart og administrationsvej. Derfor skal instruktionerne i doseringsskemaet følges nøje. Intravenøs injektion til smådyr skal udføres med en kontinuerlig injektionshastighed, indtil bevidstløshed indtræder.
Den foretrukne metode til fugle er intravenøs injektion. Intrapulmonær injektion kan være en mulighed, hvis der ikke kan udføres venepunktur (på grund af f.eks. hæmatom, kredsløbssvigt). Hos fugle udføres intrapulmonær injektion ved, at kanylen føres ind i lungen i en dorso-ventral retning på venstre side eller højre side af rygsøjlen (3. eller 4. intercostalrum mellem rygsøjle og scapula).
Hos heste, kvæg og svin skal pentobarbital injiceres som en hurtig bolusinjektion.
For at opnå en lettere og mindre smertefuld injektion i en marginal ørevene hos svin bør veterinærlægemidlet fortyndes med steril, isotonisk natriumchlorid (0,9 %) opløsning i blandingsforholdet 1:1.
Heste, ponyer 1 ml pr. 4,5-5 kg legemsvægt, intravenøst som hurtig bolusinjektion.
Kvæg 1-2 ml pr. 10 kg legemsvægt, intravenøst som hurtig bolusinjektion.
Svin Dosering:
Vena cava cranialis: Intravenøst som hurtig bolusinjektion 0,1 ml/kg legemsvægt til dyr, der vejer >30 kg 0,2 ml/kg legemsvægt til dyr, der vejer <30 kg
Marginal ørevene: Intravenøs som hurtig bolusinjektion 0,1 ml/kg legemsvægt til dyr, der vejer >30 kg 0,2 ml/kg legemsvægt til dyr, der vejer <30 kg Fortynding med steril, isotonisk NaCl (0,9 %)-opløsning i blandingsforholdet 1:1 er nødvendig.
Intrakardielt: 0,1 ml/kg legemsvægt til dyr, der vejer >30 kg 0,2 ml/kg legemsvægt til dyr, der vejer <30 kg
Administrationsvej Dyrene er inddelt efter vægt og administrationsvej.
Pattegrise (op til 8 kg): Intravenøs (vena cava cranialis) eller intrakardial administration.
Fravænnede svin (8-25 kg), ungsvin (25-40 kg), fedesvin (40-100 kg): Intravenøs (vena cava cranialis eller marginal ørevene) eller intrakardial administration.
Orner og søer (over 100 kg): Intravenøs administration (marginal ørevene).
Fiksering Fiksering bør undgås, hvis det er muligt, eller i det mindste begrænses til et minimum. Hvis en fiksering er nødvendig, bør den foretages med en trynebrems.
Hunde Intravenøs administration: Kontinuerlig injektion (cirka 1,2 ml/s) indtil bevidstløshed, derefter administreres resten som hurtig bolusinjektion: 1 ml pr. 3-5 kg legemsvægt.
Intrakardial og intraperitoneal administration: 1 ml pr. 3-4 kg legemsvægt.
Katte
Intravenøs administration: Kontinuerlig injektion indtil bevidstløshed, derefter administreres resten som hurtig bolusinjektion: 1 ml pr. 2-3 kg legemsvægt.
Intrakardial og intraperitoneal administration: 1 ml pr. kg legemsvægt.
Mink, ilder 1 ml pr. dyr, intravenøst.
1 ml pr. dyr, intrakardielt med en lang kanyle (cirka 4 cm) injiceret i en kraniel og let dorsal retning fra haleenden af sternum (processus xiphoideus).
Harer, kaniner, marsvin, hamstere, rotter, mus 1 ml pr. 1-2 kg legemsvægt, intravenøst, intrakardielt.
1 ml pr. 0,5-1 kg legemsvægt intraperitonealt.
Fjerkræ, duer, prydfugle 1-2 ml pr. kg legemsvægt intravenøst.
1-2 ml pr. kg legemsvægt intrapulmonært.
Slanger, skildpadder, firben/øgler, frøer Afhængigt af dyrets størrelse injiceres 0,5 til 1,0 ml ind i thoraxkaviteten nær hjertet; Døden kan forventes efter 5-10 minutter.
Gummiproppen må ikke penetreres mere end 25 gange.
Må ikke anvendes til dyr, der er bestemt til føde til mennesker eller dyr. Der bør tages passende forholdsregler for at sikre, at dyrekadavere, efter behandling med dette veterinærlægemiddel, samt biprodukter af disse dyr, ikke kommer ind i fødevarekæden og ikke bliver anvendt til menneskeføde/konsum eller dyrefoder.
Hest, pony, kvæg, svin, hund, kat, mink, ilder, hare, kanin, marsvin, hamster, rotte, mus, fjerkræ, due, prydfugl, slange, skildpadde, firben, øgle, frø:
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data): | Trækninger1 Hoste2, Gispen2, Respirationsbesvær2 Excitation3 |
|---|---|
1 Mindre muskeltrækninger. 2 Efter intrapulmonær administration. 3 Ved induktion af søvn. Præmedicinering/præsedation reducerer risikoen for induktionsexcitation betydeligt.
Hos kvæg kan der i sjældne tilfælde forekomme gispen, hvis pentobarbital er administreret i en dosis, der er lavere end den anbefalede.
Indtræden af døden kan forsinkes, hvis injektionen administreres perivaskulært. Perivaskulær eller subkutan administration kan forårsage vævsirritation.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den
nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Lægemidlets sikkerhed under drægtighed, diegivning eller æglægning er ikke fastlagt. Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit-risk forholdet.
Hos drægtige dyr skal der ved dosisberegning tages hensyn til den forøgede kropsvægt. Hvor det er muligt, skal lægemidlet injiceres intravenøst. Fosteret må først fjernes fra moderdyrets krop (f.eks. til undersøgelsesformål) 25 minutter efter bekræftelse af moderdyrets død. I dette tilfælde skal fosteret undersøges for tegn på liv og om nødvendigt eutaniseres separat.
Må ikke opbevares over 25 °C. Må ikke nedfryses. Beskyttes mod lys.
I salgspakning: 2 år. Efter første åbning af den indre emballage: 28 dage.
Efter fortynding 1:1 til intravenøs injektion i den marginale ørevene til svin: 2 timer.