191112
Bultavo 3
50 doser Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktionsdyr
Kvæg
Får

Indikationer

Får: Aktiv immunisering for at reducere viræmi og forebygge kliniske tegn forårsaget af bluetonguevirus (BTV) serotype 3.

Indtræden af immunitet: 3 uger efter første vaccinationsforløb. Varighed af immunitet: er ikke fastlagt.

Kvæg: Aktiv immunisering for at forebygge viræmi og forebygge kliniske tegn forårsaget af bluetonguevirus (BTV) serotype 3.

Indtræden af immunitet: 3 uger efter første vaccinationsforløb. Varighed af immunitet: er ikke fastlagt.

Dosering

Subkutan anvendelse hos får og intramuskulær anvendelse hos kvæg.

Anvend sædvanlig aseptik.

Omrystes forsigtigt umiddelbart før brug. Undgå dannelse af luftbobler, da det kan virke irriterende på injektionsstedet. Hele hætteglassets indhold skal anvendes umiddelbart efter anbrud og i samme arbejdsgang. Undgå at anbryde samme hætteglas flere gange.

Vaccinen varmes op til en temperatur på 15 °C – 25 °C før brug.


Administrér en dosis på 1 ml, subkutant hos får, intramuskulært hos kvæg, i henhold til følgende vaccinationsprogram:

Basisvaccination Hos får: Én injektion fra 1-månedsalderen hos naive dyr.

Hos kvæg: - Første injektion: fra 1-månedsalderen hos naive dyr. - Anden injektion: 3 uger efter første injektion.

Revaccination Er ikke fastlagt.

Tilbageholdelsestid

0 dage.

Bivirkinger

Får og kvæg:

Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): Forhøjet temperatur1 Hævelse på injektionsstedet2
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): Anafylaksi-lignende reaktion3

1 I op til 3 dage. 2 Diameter på op til 2 cm, svinder inden for højst 3 uger. 3 Symptomatisk behandling bør gives.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.

191112 Bultavo 3

Udleveringsbestemmelse: BP
Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Information på denne side er leveret af Phlink ApS via pharmo.dk.