Indikationer
Til ikke-invasive, svagt til moderat smertefulde procedurer og undersøgelser, der kræver fiksering, sedation og analgesi af hunde og katte.
Dyb sedation og analgesi hos hunde i kombination med butorphanol til kliniske undersøgelser og mindre kirurgiske indgreb.
Præmedicinering af hunde og katte inden påbegyndelse og vedligeholdelse af generel bedøvelse.
Dosering
Hunde: intravenøs eller intramuskulær anvendelse Katte: intramuskulær anvendelse
Dette produkt er ikke beregnet til gentagne injektioner. For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten beregnes så nøjagtigt som muligt.
Dosering: Følgende dosering anbefales:
Hunde: Dexmedetomidindoser er baseret på legemsoverflade: Intravenøst: op til 375 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade Intramuskulært: op til 500 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade.
Ved indgivelse sammen med butorphanol (0,1 mg/kg) til dyb sedation og analgesi er den intramuskulære dosis af dexmedetomidin 300 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade. Dosis af dexmedetomidin ved præmedicinering er 125-375 mikrogram pr. kvadratmeter legemsoverflade, som indgives 20 minutter inden induktion ved anæstesikrævende procedurer. Dosis bør justeres efter typen af kirurgisk indgreb, procedurens længde samt patientens temperament.
Samtidig brug af dexmedetomidin og butorphanol medfører sedation og analgesi senest 15 minutter efter administration. Den sedative og analgetiske virkning topper inden for 30
minutter efter indgivelse. Sedationen varer mindst 120 minutter efter indgivelse, analgesien i mindst 90 minutter. Der forekommer spontan opvågning inden for tre timer.
Præmedicinering med dexmedetomidin vil nedsætte den påkrævede dosis af induktionsmidlet signifikant samt reducere mængden af anæstesigasser, der kræves til vedligeholdelse af anæstesien. I en klinisk undersøgelse blev behovet for propofol og tiopental reduceret med henholdsvis 30 % og 60 %. Alle anæstesimidler, der benyttes til induktion eller vedligeholdelse af anæstesi, bør administreres til effekt. I en klinisk undersøgelse bevirkede dexmedetomidin postoperativ analgesi i 0,5-4 timer. Varigheden er dog afhængig af en række variabler, og yderligere analgesi bør administreres efter klinisk skøn.
Doseringer baseret på legemsvægt angives i de følgende tabeller. Det anbefales at bruge en sprøjte med passende graduering for at sikre nøjagtig dosering ved administration af små mængder.
| Hundevægt (kg) | Dexmedetomidin 125 mikrogram/m2 (µg/kg) (ml) | Dexmedetomidin 375 mikrogram/m2 (µg/kg) (ml) | Dexmedetomidin 500 mikrogram/m2 (µg/kg) (ml) | |||
|---|---|---|---|---|---|---|
| 2-3 | 9,4 | 0,04 | 28,1 | 0,12 | 40 | 0,15 |
| 3-4 | 8,3 | 0,05 | 25 | 0,17 | 35 | 0,2 |
| 4-5 | 7,7 | 0,07 | 23 | 0,2 | 30 | 0,3 |
| 5-10 | 6,5 | 0,1 | 19,6 | 0,29 | 25 | 0,4 |
| 10-13 | 5,6 | 0,13 | 16,8 | 0,38 | 23 | 0,5 |
| 13-15 | 5,2 | 0,15 | 15,7 | 0,44 | 21 | 0,6 |
| 15-20 | 4,9 | 0,17 | 14,6 | 0,51 | 20 | 0,7 |
| 20-25 | 4,5 | 0,2 | 13,4 | 0,6 | 18 | 0,8 |
| 25-30 | 4,2 | 0,23 | 12,6 | 0,69 | 17 | 0,9 |
| 30-33 | 4 | 0,25 | 12 | 0,75 | 16 | 1,0 |
| 33-37 | 3,9 | 0,27 | 11,6 | 0,81 | 15 | 1,1 |
| 37-45 | 3,7 | 0,3 | 11 | 0,9 | 14,5 | 1,2 |
| 45-50 | 3,5 | 0,33 | 10,5 | 0,99 | 14 | 1,3 |
| 50-55 | 3,4 | 0,35 | 10,1 | 1,06 | 13,5 | 1,4 |
| 55-60 | 3,3 | 0,38 | 9,8 | 1,13 | 13 | 1,5 |
| 60-65 | 3,2 | 0,4 | 9,5 | 1,19 | 12,8 | 1,6 |
| 65-70 | 3,1 | 0,42 | 9,3 | 1,26 | 12,5 | 1,7 |
| 70-80 | 3 | 0,45 | 9 | 1,35 | 12,3 | 1,8 |
| > 80 | 2,9 | 0,47 | 8,7 | 1,42 | 12 | 1,9 |
| Til dyb sedation og analgesi med butorphanol | ||
|---|---|---|
| Hundevægt (kg) | Dexmedetomidin 300 mikrogram/m2 intramuskulært (µg/kg) (ml) | |
| 2-3 | 24 | 0,12 |
| 3-4 | 23 | 0,16 |
| 4-5 | 22,2 | 0,2 |
| 5-10 | 16,7 | 0,25 |
| 10-13 | 13 | 0,3 |
| 13-15 | 12,5 | 0,35 |
| 15-20 | 11,4 | 0,4 |
| 20-25 | 11,1 | 0,5 |
|---|---|---|
| 25-30 | 10 | 0,55 |
| 30-33 | 9,5 | 0,6 |
| 33-37 | 9,3 | 0,65 |
| 37-45 | 8,5 | 0,7 |
| 45-50 | 8,4 | 0,8 |
| 50-55 | 8,1 | 0,85 |
| 55-60 | 7,8 | 0,9 |
| 60-65 | 7,6 | 0,95 |
| 65-70 | 7,4 | 1 |
| 70-80 | 7,3 | 1,1 |
| > 80 | 7 | 1,2 |
Katte: Doseringen til katte er 40 mikrogram dexmedetomidinhydrochlorid pr. kg legemsvægt, svarende til dosisvolumen på 0,08 ml lægemiddel pr. kg legemsvægt, ved anvendelse til ikkeinvasive, svagt til moderat smertefulde procedurer, der kræver fiksering, bedøvelse og analgesi.
Når dexmedetomidin bruges til præmedicinering hos katte, anvendes den samme dosis. Præmedicinering med dexmedetomidin vil nedsætte den påkrævede dosis af induktionsmidlet signifikant samt reducere mængden af anæstesigasser, der kræves til vedligeholdelse af anæstesien. I en klinisk undersøgelse blev behovet for propofol reduceret med 50 %. Alle anæstesimidler, der benyttes til induktion eller vedligeholdelse af anæstesi, bør administreres til effekt.
Bedøvelsen kan foretages 10 minutter efter præmedicinering via intramuskulær indsprøjtning af en ketamindosis på 5 mg/kg legemsvægt eller ved intravenøs administration af propofol til effekt. Doser for katte angives i tabellen nedenfor.
| Kattevægt (kg) | Dexmedetomidin 40 mikrogram/kg intramuskulært (µg/kg) (ml) | |
|---|---|---|
| 1-2 | 40 | 0,1 |
| 2-3 | 40 | 0,2 |
| 3-4 | 40 | 0,3 |
| 4-6 | 40 | 0,4 |
| 6-7 | 40 | 0,5 |
| 7-8 | 40 | 0,6 |
| 8-10 | 40 | 0,7 |
De forventede sedative og analgesiske virkninger opnås inden for 15 minutter efter indgivelse og varer i op til 60 minutter efter indgivelse. Sedering kan ophæves med atipamezol. Atipamezol bør ikke gives før 30 minutter efter administration af ketamin. Propperne bør højst gennemstikkes 30 gange.
Tilbageholdelsestid
Ikke relevant.
Bivirkinger
| Hunde: | |
|---|---|
| Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): | Bradykardi1 Blege eller cyanotiske slimhinder2 |
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): | Lungeødem |
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) | Blodtryksændring3 Bradypnø Hypotermi1 Opkastning4 Muskelrystelser5 Uklarheder i hornhinden6 |
| Ved samtidig brug af dexmedetomidin og butorphanol: | |
| Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): | Arytmi7 |
| Ved brug af dexmedetomidin til præmedicinering: | |
|---|---|
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): | Arytmi9 |
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) | Arytmi10 Bradypnø, takypnø Opkastning |
Ikke kendt Bradypnø, takypnø, uregelmæssig (hyppigheden kan ikke estimeres ud vejrtrækning[8], hypoksi fra forhåndenværende data) Muskelspjæt, -rysten eller andre
muskelbevægelser Ophidselse, pludselig agitation, forlænget sedation Øget spytproduktion Opkastningstrang, opkastning Urinering Erytem Ved brug af dexmedetomidin til præmedicinering: Sjælden Arytmi[9] (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr):
Ikke kendt Arytmi[10] (hyppigheden kan ikke estimeres ud Bradypnø, takypnø fra forhåndenværende data) Opkastning
1 På grund af dexmedetomidins α2-adrenerge aktivitet. 2 På grund af perifer vasokonstriktion og venøs desaturation i forbindelse med normal
arteriel iltning. 3 Blodtrykket vil først stige og derefter vende tilbage til det normale eller lidt under det
normale. 4 Kan forekomme 5-10 minutter efter injektion. Nogle hunde og katte kan også kaste op
ved opvågning. 5 Kan forekomme under sedationen. 6 Kan forekomme, hvis øjnene er åbne under sedationen. Øjnene bør beskyttes med en
passende øjensalve (se også pkt. 3.5). 7 Brady- og takyarytmi. Dette kan inkludere kraftig sinus-bradykardi, første- og
andengrads AV-blok, sinusophør eller -pause samt atrielle, supraventrikulære og ventrikulære præmature komplekser. 8 20-30 sek. apnø efterfulgt af flere hurtige åndedrag. 9 Supraventrikulære og ventrikulære præmature komplekser, sinuspause og tredjegrads
AV-blok. 10 Der er rapporteret om tilfælde af brady- og takyarytmi med udtalt sinusbradykardi,
første- og andengrads AV-blok samt sinusophør.
| Katte: | |
|---|---|
| Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): | Bradykardi1 Opkastning2 Blege eller cyanotiske slimhinder3. |
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): | Lungeødem |
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) | Blodtryksændring4 Bradypnø Hypotermi1 Muskelrystelser5 Uklarheder i hornhinden6 |
| Ved sekventiel brug af dexmedetomidin og ketamin (med 10 minutters mellemrum): |
| Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): | AV-blok |
|---|---|
| Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): | Hypoksi/nedsat pulsiltning7 Hypotermi |
| Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr): | Apnø |
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) | Bradypnø, uregelmæssig vejrtrækning, hypoventilation Opkastning Ekstrasystoler Nervøsitet |
| Ved brug af dexmedetomidin til præmedicinering: | |
| Meget almindelig (> 1 dyr ud af 10 behandlede dyr): | Arytmi8,9 |
| Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): | Sinusbradykardi8, sinusarytmi8, supraventrikulær og nodal arytmi. Opkastningstrang |
| Ikke almindelig (1 til 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr): | Førstegrads AV-blok8 |
| Ikke kendt (hyppigheden kan ikke estimeres ud fra forhåndenværende data) | Opkastning Blege slimhinder Hypotermi |
1 På grund af dexmedetomidins α2-adrenerge aktivitet. 2 Kan forekomme 5-10 minutter efter injektion. Nogle hunde og katte kan også kaste op
ved opvågning. 3 På grund af perifer vasokonstriktion og venøs desaturation i forbindelse med normal
arteriel iltning. 4 Blodtrykket vil først stige og derefter vende tilbage til det normale eller lidt under det
normale. 5 Kan forekomme under sedationen. 6 Kan forekomme, hvis øjnene er åbne under sedationen. Øjnene bør beskyttes med en
passende øjensalve (se også pkt. 3.5). 7 Især inden for de første 15 minutters anæstesi. 8 Efter intramuskulær administration med 40 mikrogram/kg (efterfulgt af ketamin eller
propofol). 9 Supraventrikulære præmature komplekser, atrielle bigeminier, sinuspauser, andengrads
AV-blok, arytmi (escape beats).
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
