Indikationer
diuretika. I sin kemiske struktur ligger torasemid mellem loop-diuretika (såsom furosemid) og Cl -kanalblokkere.
Torasemid udøver sin primære effekt i det tykke ascenderende ben af Henles slynge, hvor interaktion
med Na+-K+-2Cl--cotransportøren lokaliseret i den luminale membran (urinsiden) blokerer den aktive
reabsorption af natrium og klorid. Af denne grund korrelerer den diuretiske aktivitet af torasemid bedre
med graden af torasemidudskillelse i urinen end med koncentrationen i blodet. Eftersom det
ascenderende ben af Henles slynge er uigennemtrængeligt for vand, foranlediger den hæmmede
bevægelse af Na+ og Cl- fra lumen til interstitiet en stigning i koncentration af ioner i lumen, hvilket
resulterer i et hypertonisk medullært interstitium. Som et resultat af dette, bliver reabsorption af vandfra
samlerøret hæmmet og mængden af vand på luminal side stiger.
Torasemid udløser en signifikant, dosisafhængig stigning i urinproduktionen og udskillelse af natriumog
kalium i urinen. Torasemid har mere potent, længerevarende diuretisk aktivitet end furosemid.
Dosering
Oral administration.
Den anbefalede start/vedligeholdelsesdosis er 0,13 til 0,25 mg torasemid/kg legemsvægt/dag én gang dagligt.
I tilfælde af moderat eller svært pulmonært ødem kan denne dosis øges, om nødvendigt op til en max dosis på 0,4 mg/kg legemsvægt/dag én gang dagligt.
Doser på 0,26 mg/kg og højere bør kun administreres i en periode på max 5 dage. Efter denne periode, bør dosen reduceres til vedligeholdelsesdosen og hunden bør tilses af dyrlægen indenfor et par dage.
Den følgende tabel viser dosisjustering indenfor det anbefalede dosisinterval på 0,13 til 0,4 mg/kg/dag:
Dosen skal tilpasses i forhold til patientens velbefindende med fokus på nyrefunktion og
elektrolytniveau. Hvis langvarig behandling med dette lægemiddel er nødvendig, skal behandlingen fortsættes med den lavest effektive dosis, når tegn på kronisk hjertesvigt er under kontrol og patienten er stabil.
Tabletten kan gives sammen med mad eller direkte i munden, hvis den ikke indtages spontant af hunden.
Tilbageholdelsestid
Ikke relevant.
Bivirkinger
I et klinisk feltstudie var nedsat nyrefunktion, øgning af nyretal i blodet, hæmokoncentration og ændringer i elektrolytniveauer (klorid, natrium, kalium, fosfor, magnesium, calcium) meget almindelige.
De følgende kliniske tegn var almindelige: episodiske gastrointestinale tegn såsom opkast og diarré, dehydrering, polyuri, polydipsi, inkontinens, anorexi, vægttab og sløvhed.
Andre effekter forenelige med den farmakologiske aktivitet af torasemid blev observeret i prækliniske studier hos raske hunde ved den anbefalede dosis, dvs. tørre slimhinder i mundhulen, reversible stigninger i serumkoncentrationen af glukose og aldosteron, nedsat urin-specifik vægtfylde og stigning i pH af dyrets urin.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Drægtighed, diegivning og laktation
Laboratoriestudier af rotter og kaniner har afsløret føtal toksicitet ved maternotoksiske doser.
Da lægemidlets sikkerhed ikke er blevet fastlagt hos målarten, anbefales brug under drægtighed, laktation eller hos avlsdyr, ikke.
Opbevaring
Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Tilbageværende tabletdele skal opbevares i blisterpakningen og anvendes ved næste administration.
Opbevar tabletterne utilgængeligt for dyr for at undgå utilsigtet indtag.
Holdbarhed
