374379
Exoflox Vet. 25 mg/ml
10 ml Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Hobbydyr
Gnavere
Kanin
Øvrige dyr
Prydfugle

Indikationer

Kaniner som kæledyr

Behandling af infektioner i fordøjelseskanalen og luftvejene forårsaget af enrofloxacin-følsomme stammer af: Escherichia coli, Pasteurella multocida og Staphylococcus spp.

Behandling af infektioner på hud og sår forårsaget af enrofloxacin-følsomme stammer af Staphylococcus aureus.

Gnavere, krybdyr og prydfugle

Behandling af infektioner i fordøjelseskanalen og luftvejene, hvor klinisk erfaring om muligt støttes af følsomhedstestning af den kausale organisme, og indikerer, at enrofloxacin er det stof, der skal vælges.

Dosering

Brugsanvisning

Til administration via tvangsfodring.

Det ufortyndede veterinærlægemiddel er en stærk base og derfor er det afgørende at fortynde præparatet med mindst 4 dele vand før administration, for at undgå kaustiske virkninger. Hvad angår mindre dyr (der vejer under 500 g) kan det være passende at fortynde 0,1 ml af det ufortyndede præparat med >4 dele vand og administrere en del af det totale volumen.

10 ml flaske: En 1 ml sprøjte leveres med 10 ml flasken til at trække små mængder præparat op og for at gøre fortyndingen før administration nemmere. Denne sprøjte har dosisinddelinger på 0,01 og 0,1 ml. Det mindste volumen, der har vist sig at være præcist, er 0,1 ml. Derfor anbefales det at trække mindst 0,1 ml præparat op for at sikre en præcis dosis.

30 og 50 ml flasker: En 5 ml sprøjte leveres til at trække præparatet op.

Den fortyndede opløsning skal blandes grundigt før administration.

Fortyndingen skal udføres to gange dagligt umiddelbart før administration, helst i en glasbeholder. Al ubrugt opløsning skal bortskaffes umiddelbart efter brug.

Efter optrækning og anvendelse af den påkrævede mængde præparat skal sprøjterne vaskes med lunkent vand for at fjerne alt resterende præparat. Sprøjten kan derefter anvendes til at forberede en anden opløsning, eller den kan åbnes, tømmes og lades tørre.

Dosering

Grundet de fysiologiske og farmakokinetiske forskelle mellem de meget forskellige arter, dette præparat er indiceret til, er doseringshyppighederne nedenfor kun vejledende. Afhængig af hvilken dyreart og hvilken infektion, der skal behandles, kan alternative doseringer være passende, baseret på en evidensbaseret indfaldsvinkel.

Alle ændringer i doseringsprogrammer bør baseres på den ansvarlige dyrlæges benefit-risk-vurdering, da tolerancen ved større doser ikke er blevet undersøgt. For at sikre korrekt dosering skal legemsvægten bestemmes så præcist som muligt for at undgå underdosering.

For at undgå, at lægemidlet indåndes, skal der udvises forsigtighed, når dyret tilbageholdes og præparatet administreres.

Gnavere og kaniner som kæledyr

5 mg enrofloxacin pr. kg legemsvægt (0,2 ml pr. kg legemsvægt), to gange dagligt i 7 dage.

Krybdyr

5 mg enrofloxacin pr. kg legemsvægt (0,2 ml pr. kg legemsvægt) med 24-48 timers mellemrum i 6 dage.

Krybdyr er ektotermiske, og afhængige af eksterne varmekilder for at opretholde deres legemstemperatur på det optimale niveau for korrekt funktion af alle legemssystemer. Metabolismen af stoffer og aktiviteten af immunsystemet er derfor kritisk afhængige af legemstemperaturen. Derfor skal dyrlægen være opmærksom på de korrekte temperaturkrav for de relevante krybdyrarter og hydreringsstatus for den individuelle patient. Desuden skal det tages i betragtning, at der er store forskelle i farmakokinetikken for enrofloxacin for de forskellige arter, hvilket vil påvirke beslutningen om en korrekt dosering af veterinærlægemidlet yderligere. Derfor kan de anbefalinger, der gives her, kun anvendes som et startpunkt for en individuel dosisindstilling.

Prydfugle

10 mg enrofloxacin pr. kg legemsvægt (0,4 ml pr. kg legemsvægt), to gange dagligt i 7 dage.

Behandlingen bør reevalueres, hvis der ikke ses forbedring. Normalt anbefales reevaluering af behandlingen, hvis der ikke observeres klinisk forbedring i løbet af 3 dage.

Tilbageholdelsestid

Må ikke anvendes til dyr, hvis levering af fødevarer er bestemt til menneskeføde.

Bivirkinger

Fordøjelsesbesvær (f.eks. diarré) kan opstå i meget sjældne tilfælde. Disse symptomer er generelt lette og forbigående.

I løbet af perioder med hurtig vækst kan enrofloxacin påvirke artikulært brusk.

- Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Drægtighed, diegivning og laktation

Kaniner som kæledyr og gnavere

Laboratoriestudier med rotter og kaniner har ikke vist evidens for teratogene virkninger, men de har vist evidens på føtotoksiske virkninger ved doser toksiske for moderdyret. Lægemidlets sikkerhed under drægtighed og diegivning er ikke fastlagt. Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit-risk-forholdet.

Prydfugle og krybdyr

Lægemidlets sikkerhed under æglægning er ikke fastlagt, selvom der er blevet rapporteret ødelæggende virkninger på udviklende æg fra flyvende ådselædere, når disse fugle indtager kød fra husdyrbrug, hvor der tidligere er blevet administreret fluoroquinoloner. Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit-risk-forholdet.

Opbevaring

Hold flasken tæt tillukket. Al resterende fortyndet opløsning skal bortskaffes umiddelbart efter brug.

Holdbarhed

I salgspakning: 3 år.

Efter første åbning af den indre emballage: 28 dage.

Efter fortynding ifølge anvisning: Anvendes straks.

374379 Exoflox Vet.

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Kaniner som kæledyr: Behandling af infektioner i fordøjelseskanalen og luftvejene forårsaget af enrofloxacin-følsomme stammer af: Escherichia coli, Pasteurella multocida og Staphylococcus spp. Behandling af infektioner på hud og sår forårsaget af enrofloxacin-følsomme stammer af Staphylococcus aureus. Gnavere, krybdyr og prydfugle: Behandling af infektioner i fordøjelseskanalen og luftvejene, hvor klinisk erfaring om muligt støttes af følsomhedstesting af den kausale organisme, og indikerer, at enrofloxacin er det stof, der skal vælges.
Infektion Luftvejsinfektion Pasteurella-infektion E. coli-infektion Hudinfektion Pasteurella multocida Staphylococcus aureus Staphylococcus spp.

Kontraindikationer

Kendt overfølsomhed over for det aktive stof, over for andre (fluoro)kinoloner eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Dyr med epilepsi eller krampeanfald, da enrofloxacin kan føre til CNS-stimulering.
Aktivstof: Enrofloxacin
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: B
Receptpligtigt, flere udleveringer
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.