Eutanasi.
Intravenøs, intrakardial eller intraperitoneal anvendelse.
Dosering En dosis på 140 mg/kg, svarende til 0,35ml/kg, anses for tilstrækkelig til alle indgivelsesmåder.
Indgivelsesmåde Intravenøs injektion bør foretrækkes, og tilstrækkelig sedation bør anvendes, hvis dyrlægen vurderer det nødvendigt. Præmedicinering skal anvendes til heste og kvæg. Hvis intravenøs administration er vanskeligt, og kun hvis dyb sedation eller anæstesi er anvendt, kan veterinærlægemidlet administreres intrakardialt.
Alternativt, og kun til smådyr, kan intraperitoneal injektion anvendes, men kun efter tilstrækkelig sedation. Intravenøs injektion af hobbydyr bør foretages med en kontinuerlig injektionshastighed indtil bevidstløshed indtræffer. Pentobarbital bør injiceres hurtigt til heste og kvæg.
Gummiproppen bør ikke penetreres mere end 20 gange.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.
Der bør træffes tilstrækkelige foranstaltninger for at sikre at aflivede dyr, behandlet med veterinærlægemidlet, samt biprodukter af disse dyr ikke kommer i fødekæden hverken til mennesker eller dyr.
Hunde, katte, gnavere, kaniner, kvæg, får, geder, heste og mink:
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Muskeltrækningera Agonalt (gispende) åndedrætb Excitationc |
|---|---|
a Mindre. b Kan forekomme efter hjertestop. På dette stade er dyret allerede klinisk dødt. c Præmedicinering/sedation kan reducere risikoen for excitation betydeligt.
Indtræden af døden kan forsinkes hvis injektionen administreres perivaskulært eller ind i organer/væv med lav absorptionskapacitet. Perivaskulært administrerede barbiturater kan give irritation.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Lægemidlets sikkerhed under drægtighed, diegivning eller æglægning er ikke fastlagt. Bør kun anvendes efter den ansvarlige dyrlæges vurdering af fordele og ulemper.
Hvis eutanasi er nødvendigt, kan det veterinære lægemiddel anvendes til drægtige eller diegivende dyr.
Må ikke fryses eller udsættes for frost. Hætteglasset opbevares i yderkarton for at beskytte mod lys.
I salgspakning: 3 år. Efter første åbning af den indre emballage: 28 dage.