380089
Frontline Vet. 2,5 mg/ml
250 ml til hund og kat

Dyrearter

Til: Diverse
Hund
Kat

Indikationer

Forebyggelse og behandling af loppe- og luseangreb hos hund og kat samt flåtangreb hos hund. Behandling af flåtangreb hos kat.

Produktet kan indgå i behandling af loppebetinget allergisk dermatitis.

Dosering

Administrationsområde: Spray til udvortes brug.

Brugsanvisning: Spray hele dyrets pels fra 10-20 cm afstand. Spray imod hårretningen og vær opmærksom på, at hele pelsen bliver fugtig. Gnid dyrets pels så det sikres, at Frontline Vet. kommer i kontakt med huden. Lad pelsen tørre naturligt, brug ikke håndklæde.

Dosering: 3-6 ml (7,5-15 mg aktivt stof)/kg legemsvægt, afhængig af pelsens længde; jo længere hår, jo højere dosering. Dette sv.t. hhv. 6-12 pumpeslag for 100 ml flasken og 2-4 pumpeslag for 250 og 500 ml flaskerne pr. kg legemsvægt.

Frontline Vet. beskytter effektivt imod lopper i 1-2 måneder afhængig af parasitbelastningen i miljøet.

Frontline Vet. beskytter effektivt mod flåter hos hund i op til 4 uger.

Tilbageholdelsestid

Ikke relevant.

Bivirkinger

Blandt de meget sjældne bivirkninger, der er iagttaget efter brug, er: Forbigående hudreaktioner (hudmisfarvning, lokal alopeci, pruritus, erythem) samt generel pruritus eller alopeci. Ligeledes er hypersalivation, reversible neurologiske symptomer (hyperæstesi, depression, nervøse symptomer) opkastning og respiratoriske symptomer observeret i meget sjældne tilfælde.

Præparatet bør ikke overdoseres.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Drægtighed, diegivning og laktation

Ved laboratorieundersøgelser hos rotte og kanin er der ikke påvist nogen teratogene eller embryotoksiske virkninger af fipronil. Præparatet kan således anvendes til drægtige og diegivende dyr.

Opbevaring

Ingen.

Holdbarhed

3 år.

380089 Frontline Vet.

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk
Aktivstof: Fipronil
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: HV
Håndkøb, veterinær, ikke apoteksforbeholdt
Relaterede pakninger:
  • 380089 Frontline Vet.
    380071
    Frontline Vet. 2,5 mg/ml
    100 ml til hund og kat
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.