Til behandling af diabetes mellitus hos katte og hunde for at opnå en reduktion af hyperglykæmi og forbedring af kliniske symptomer.
Til subkutan anvendelse.
Hvis dyreejeren skal administrere produktet, skal der gives passende oplæring/vejledning af den ordinerende dyrlæge før første anvendelse.
Dosering:
Dyrlægen bør vurdere dyret med passende intervaller og foretage justeringer i forhold til behandlingsprotokollen, f.eks. i dosis eller dosisregimen, indtil der er opnået tilstrækkelig glykæmisk kontrol.
Enhver dosisjustering (dvs. øgning af dosis) bør generelt kun ske med flere dages mellemrum (f.eks. klinisk hypoglykæmi eller ved mistanke om Somogyi effekt (posthypoglykæmisk hyperglykæmi) må være på 50 % eller mere (muligvis med en midlertidig pause i insulinadministrationen).
Når der er opnået en tilstrækkelig glykæmisk kontrol, bør der udføres periodisk glukose-overvågning, især hvis der er ændringer i de kliniske tegn eller hvis remission af diabetes formodes, og yderligere justeringer af insulindosis kan være nødvendig.
Katte:
Den anbefalede startdosis er 0,2 til 0,4 IE insulin/kg legemsvægt hver 12. time.
- Til katte, som tidligere er blevet behandlet med insulin, kan en højere startdosis på op til 0,7 IE insulin/kg legemsvægt være passende.
- Hvis der kræves justering af insulindosis, bør den normalt være på mellem 0,5 til 1 IE insulin pr. injektion.
Katte kan udvikle remission af diabetes, hvorved der reetableres tilstrækkelig endogen
insulinproduktion, og en justering eller seponering af eksogen insulin vil være nødvendig.
Hunde:
Generel vejledning:
Dosering bør fastsættes individuelt og baseres på den enkelte patients behov. For at opnå optimal kontrol af diabetes mellitus, skal dosisjusteringer primært baseres på kliniske symptomer.
Blodværdier såsom fruktosamin, maksimalt blodglukoseniveau og fald i blodglukosekoncentrationer på blodglukosekurver, målt over en tilstrækkelig tidsperiode til at bestemme lavpunktet, bør anvendes understøttende.
Re-evaluering af kliniske tegn og laboratorieværdier bør foretages i henhold til den behandlende dyrlæges anbefalinger.
Opstart
Til opstart af behandling er den anbefalede dosis 0,5 til 1,0 IE insulin/kg legemsvægt en gang dagligt hver morgen (ca. hver 24. time).
Til nydiagnosticerede diabetiske hunde anbefales en startdosis på 0,5 IE insulin/kg en gang dagligt.
Behandling
Justering af insulindosis (ved én daglig behandling) bør om nødvendigt foregå forsigtigt og gradvist (f.eks. op til 25 % op-/nedjustering af dosis pr. injektion).
Hvis der ikke ses en tilstrækkelig forbedring i den diabetiske kontrol efter en passende dosisjusteringsperiode på 4 til 6 uger (ved behandling én gang dagligt), kan følgende muligheder overvejes:
- Yderligere justeringer af insulindosis (ved behandling én gang dagligt) kan være nødvendige, især hvis hundene øger den fysiske aktivitet, får ændret deres normale diæt eller ved anden samtidig sygdom.
- Skift til dosering to gange dagligt: I disse tilfælde anbefales det at reducere dosis pr. injektion med en tredjedel (f.eks. kan en hund på 12 kg, der behandles én gang dagligt med 12 IE insulin/injektion ændres til 2 daglige behandlinger med 8 IE insulin/injektion).
Produktet skal administreres om morgenen og om aftenen, med ca. 12 timers mellemrum. Yderligere justeringer af insulindosis ved 2 daglige doseringer kan være nødvendig.
Afhængig af den underliggende årsag (f.eks. diøstrus-induceret diabetes mellitus) kan hunde udvikle remission af diabetes, selvom det er mere sjældent end hos katte. I disse tilfælde vil tilstrækkelig endogen insulinproduktion reetableres og en justering eller seponering af eksogen insulin vil være nødvendig.
Anvendelsesmåde:
Der skal anvendes en U-40 sprøjte.
Suspensionen bør blandes ved at rulle hætteglasset forsigtigt inden hver dosis trækkes op.
Dosis skal gives i forbindelse med eller umiddelbart efter et måltid.
Særlig forsigtighed bør udvises med hensyn til nøjagtigheden af doseringen.
Det veterinære lægemiddel indgives som subkutan injektion.
Undgå forurening under brug.
Hætteglasset til ProZinc-suspension får et hvidt, uklart udseende, når hætteglasset rulles forsigtigt.
En hvid ring kan ses i halsen på nogle hætteglas, men dette påvirker ikke kvaliteten af produktet.
Agglomerater (f.eks klumper) kan dannes i insulinpræparater: Anvend ikke præparatet hvis der forekommer synlige agglomerater efter forsigtigt at have rullet hætteglasset.
Hypoglykæmiske reaktioner blev meget almindeligt rapporteret i kliniske studier: 13 % (23 ud af 176)
af behandlede katte og 26,5 % (44 ud af 166) af behandlede hunde. Disse reaktioner var generelt af en
mild karakter. Kliniske tegn kan omfatte sult, angst, ukoordinerede bevægelser, muskeltrækninger,
snublen eller nedsynkning af bagbenene og desorientering.
I disse tilfælde er øjeblikkelig administration af en glukoseholdig opløsning eller gel og/ eller mad
nødvendig.
Administration af insulin bør midlertidigt stoppes og næste insulindosis passende justeres.
Der er meget sjældent rapporteret om lokale reaktioner på injektionsstedet, og disse har fortaget sig
uden afbrydelse af behandlingen.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en
behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
For uåbnede og åbnede hætteglas:
Opbevares opretstående i køleskab (2°C - 8°C).
Må ikke nedfryses.
Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte mod lys.