Polte, gylte, søer: Til aktiv immunisering af polte, gylte, søer i besætninger smittet med europæisk PRRS-virus med det formål at reducere reproduktionsforstyrrelserne, incidensen og varigheden af viræmi, transplacental virussmitte, virusbelastningen i vævene samt kliniske symptomer. Ved vaccination af avlsdyrene reduceres den negative virkning af PRRS-virusinfektionen på smågrisenes produktionsdata (dødelighed og tilvækst) inden for de første 28 dage af deres levetid. Immuniteten indtræder 30 dage efter vaccination og varer i 16 uger. Svin ældre end 4 uger: Til aktiv immunisering af svin i besætninger smittet med europæisk PRRS-virus med det formål at reducere de kliniske symptomer, incidensen og varigheden af viræmi og varigheden af virusspredning fra smittede dyr. Immuniteten indtræder 4 uger efter vaccination og varer i 24 uger.
Bør ikke anvendes i tilfælde af overfølsomhed over for de aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Bør ikke anvendes i naive besætninger, hvor forekomsten af europæisk PRRS ikke er blevet bekræftet ved pålidelig virologisk diagnosticering.