Tylosin er et makrolidantibiotikum med en pKa på 7,1. Tylosin ligner strukturelt erythromycin. Det fremstilles af Streptomyces fradiae.

Tylosins antibiotiske aktivitet sker ved hjælp af en mekanisme, der ligner andre makroliders, dvs. ved binding af 50S-enheden af ribosomerne, hvilket medfører en inhibering af proteinsyntesen. Tylosin har primært en bakteriostatisk aktivitet.

Tylosin har en antibiotisk effekt på grampositive cocci (Staphylococci, Streptococci), grampositive bakterier, visse gramnegative bakterier og Mycoplasma spp.

For mastitis hos kvæg er følsomheden for Staphylococcus (koagulase-positive og koagulase-negative), Streptococcus uberis og Streptococcus dysgalactiae over for tylosin fortsat høj.

Følsomhedsovervågning af Mycoplasma hyopneumoniae isoleret i svin fra flere EU-lande resulterede i MIC'er fra ≤0,001-32 µg/mL med MIC50 på 0,016 µg/mL og MIC90 på 0,063 µg/mL. MIC'erne følger en multimodal fordeling, der afslører eksistensen af en resistent subpopulation.

Resistens over for makrolider kan udvikles ved mutationer i gener, der koder for ribosomalt RNA (rRNA) eller nogle ribosomale proteiner; ved enzymatisk modifikation (methylering) af 23S rRNA target site, hvilket generelt giver anledning til krydsresistens med lincosamider og gruppe B-streptograminer (MLSB-resistens); ved enzymatisk inaktivering; eller ved makrolid efflux. MLSB-resistens kan være konstitutiv eller inducerbar. Resistensen kan være kromosomal eller plasmidkodet og kan overføres, hvis den er forbundet med transposoner, plasmider, integrative og konjugative elementer. Mycoplasmas genomiske plasticitet forstærkes desuden af den horisontale overførsel af store kromosomale fragmenter.