441211
Oral anvendelse.
For at sikre administration af korrekt dosis og undgå under- eller overdosering bør kropsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.
En enkeltdosis på 1 mg prednisolon/kg kropsvægt pr. dag svarende til 3 g pulver pr. 100 kg kropsvægt (se doseringstabel herunder).
Behandlingen kan gentages med 24 timers intervaller i 10 på hinanden følgende dage.
Den korrekte dosis bør iblandes i en lille portion foder.
Foder, der er iblandet dette veterinærlægemiddel, skal udskiftes, hvis det ikke er indtaget i løbet af 24 timer.
Ved brug af måleskeen anvendes følgende doseringstabel:
Hestens kropsvægt (kg) | Beholder med måleske (1 skefuld = 4,6 g pulver) |
Antal skefulde |
150-300 | 2 |
300-450 | 3 |
450-600 | 4 |
600-750 | 6 |
750-1000 | 7 |
Der er meget sjældent set forfangenhed efter anvendelse af dette lægemiddel. Derfor skal heste monitoreres regelmæssigt under behandlingsperioden.
Der er meget sjældent set neurologiske symptomer som ataksi, ude af stand til at rejse sig, hovedtiltning, rastløshed eller koordinationssvigt efter anvendelse af lægemidlet.
Høje enkeltdoser af kortikosteroider tolereres sædvanligvis godt, men langtidsanvendelse kan forårsage svære bivirkninger. Ved mellemlang til lang behandlingstid bør doseringen derfor holdes på det laveste niveau, der er nødvendigt til kontrol af symptomer.
Den betydelige dosisrelaterede suppression af kortisol, der ses meget almindeligt under behandlingen, skyldes, at effektive doser undertrykker hypothalamus-hypofyse-binyreaksen.
Efter ophør af behandlingen kan der opstå tegn på binyrebarkinsufficiens rækkende til binyrebarkatrofi, hvilket kan gøre dyret ud af stand til at klare situationer med stress.
En betydelig stigning i triglycerider ses meget almindeligt. Dette kan være en del af en mulig iatrogen hyperadrenokorticisme (Cushings sygdom) med betydelige ændringer i fedtstof-, kulhydrat-, protein- og mineralstofskiftet, f.eks. omfordeling af kropsfedt, stigning i kropsvægt, muskelsvaghed, sarkopeni og osteoporose.
En stigning i alkalisk fosfatase forårsaget af glukokortikoider ses meget sjældent og kan være forbundet med forstørret lever (hepatomegali) og forhøjede serum-leverenzymer.
Der er meget sjældent rapporteret gastrointestinal ulceration og gastrointestinal ulceration kan forværres af steroider hos dyr, der får ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler, og hos dyr med rygmarvstraumer (se pkt. 4.3 - Kontraindikationer). Andre gastrointestinale symptomer som er blevet observeret meget sjældent er kolik og anoreksi.
Overdreven svedproduktion er observeret meget sjældent. Urticaria er observeret meget sjældent.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger af løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)
- Ualmindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjældne (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
