Deltamethrin er et syntetisk pyrethroid, der, som de andre stoffer i denne klasse, kemisk ligner naturligt forekommende pyrethriner fra planter.
Pyrethroider har insekticid og acaricid virkning ved kontakt. Virkningsstedet er de elektrisk ladede natriumkanaler i nervemembranen. Virkningen er en forlænget åbning af natriumkanalerne. De karakteristiske symptomer hos leddyr er en initial fase med ekscitation efterfulgt af koordinationsproblemer og, efter en tilstrækkelig eksponeringstid, lammelse og død (”killing effekt”).
Anvendes som pour-on. Omrystes grundigt før brug.
For 250 og 1000 ml flasker: Skru applikatoren på som beskrevet i indlægssedlen.
For 2500 ml flasken: Med den medfølgende slange forbindes automatsprøjten til studsen
på låget.
Fordel produktet jævnt langs dyrets ryg fra overgang mellem hoved og hals til halen.
Fluer:
Kvæg
Op til 100 kg kropsvægt: 10 ml Butoxvet
100 til 300 kg kropsvægt: 20 ml Butoxvet
Mere end 300 kg kropsvægt: 30 ml Butoxvet
Blodsugende og bidende lus samt fårets luseflue:
Kvæg, får
10 ml Butoxvet pr. dyr
Følgende forhold skal iagttages ved behandling af får:
o Behandl kort tid efter klipning (dyr med kort uld)
o Hold klippede dyr adskilt fra ikke-klippede dyr
o Klip og behandl drægtige får 4-6 uger før læmning
Lægemidlet gives som en enkelt behandling. Imidlertid kan behandling mod fluer gentages
hver 6.-10. uge afhængigt af graden af infestation.
Virkningstiden over for Musca spp. kan variere.
Vejrets indflydelse på virkningstiden er ikke undersøgt.
Kvæg:
Slagtning: 18 dage.
Mælk: 0 dage.
Får:
Slagtning: 1 dag.
Mælk: 12 timer.