Infektioner forårsaget af tetracyklinfølsomme mikroorganismer.
For at sikre en korrekt dosering og for at undgå underdosering skal dyrenes kropsvægt fastlægges så nøjagtig som muligt.
Svin op til 150 kg: 20 mg oxytetracyklin/kg legemsvægt, sv.t. 1 ml/15 kg legemsvægt højst 5 ml pr. injektionssted og højst 2 injektioner pr. dyr (i.m.).
Slagtning: 30 døgn.
Meget sjældent har der været rapporteret om overfølsomhedsreaktioner, inklusive anafylaksi (nogle gange dødelig).
Vævsbeskadigelse eller hævelse på injektionsstedet efter intramuskulær administration kan forekomme i meget sjældne tilfælde.
Kan i meget sjældne tilfælde give anledning til emaljehypoplasi og -misfarvning hos dyr, hvor mineraliseringen af tandanlægget ikke er afsluttet.
Der kan i meget sjældne tilfælde forekomme gastrointestinale forstyrrelser, ataxi, rystelser, perifere ødemer, dyspnø, fråde, kollaps og eventuelt mors.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelig (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjælden (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Kan anvendes under drægtighed og diegivning.
Må ikke opbevares over 25 °C.
Opbevares i original beholder/emballage.
2 år.