Cefalexin monohydrat er et baktericidt antibiotikum tilhørende gruppen cefalosporiner, fremstillet ved hemisyntese af 7-aminocefalosporankernen.

Cefalexin virker ved at hæmme nucleopeptid syntesen i bakterievæggen. Cefalosporiner blokerer transpeptidationen ved at acylere enzymet, og derved gøre det ude af stand til at krydsbinde muraminsyreholdige peptidoglycan strenge. Hæmningen af materialets biosyntese, som kræves for at opbygge cellevæggene, resulterer i en defekt cellevæg og deraf følgende osmotisk ustabilitet over for protoplaster.

Den kombinerede virkning resulterer i cellelyse og filament dannelse. Cefalexin virker på gram-positve og gram-negative bakterier, så som Stafylokker spp (herunder penicillin-resistente stammer), Streptokokker spp. og Escherichia coli. Cefalexin inaktiveres ikke af beta-lactamaser produceret af gram-positive bakterier.

Beta-lactamaser produceret af gram-negative bakterier kan dog virke hæmmende på cefalexin ved hydrolyse.

Resistens over for cefalexin kan skyldes en af de følgende resistensmekanismer. Først og fremmest er produktionen af forskellige beta-lactamasser (cefalosporinase), som inaktiverer antibiotika, den hyppigst forekommende mekanisme blandt gram-negative bakterier. Dernæst er de penicillinbindende proteiners (PBP) reducerede affinitet over for beta-lactam ofte forbundet med beta-lactams resistente gram-positive bakterier. Slutteligt, kan effluxpumper som uddriver antibiotikaen fra cellevæggen, og strukturelle ændringer i porer som reducerer den passive diffusion af stoffet gennem cellevæggen, bidrage til at øge en bakteries resistensfænotype.

Velkendt krydsbinding (involverer den samme resistensmekanisme) eksisterer mellem antibiotika som hører til beta-lactam gruppen på grund af strukturelle ligheder. Det forekommer med beta-lactamase enzymer, strukturelle ændringer i porer eller variationer i effluxpumper. Co-resistens (involverer en forskellig resistensmekanisme) er beskrevet i E.coli grundet en plasmid som bærer forskellige resistensgener.

Tilgængelige MIC data for Stafylokoccus spp. og Pasteurella multocida viser:

Stafylokoccus spp. MIC50: 2 µg/ml MIC90: 2 µg/ml

Pasteurella multocida MIC50: 2 µg/ml MIC90: 4 µg/ml

Oral anvendelse.

15 mg cefalexin pr. kg kropsvægt to gange dagligt, svarende til 1 tablet for 5 kg kropsvægt i:

5 dage ved sår og abscesser,

10 til 14 dage ved urinvejsinfektioner,

Mindst 14 dage ved pyoderma. Behandlingen skal fortsættes i 10 dage efter læsioner er forsvundet.

For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt for at undgå underdosering.

I tilfælde af at man kun anvender den halve tablet, bør man lægge den resterende del af tabletten tilbage i blisterpakningslommen, og bruge den ved den efterfølgende administration.

Tabletterne er tilsat smag. De kan gives med mad eller direkte ind i dyrets mund.

Ikke relevant.

Opkast og/eller diarré er blevet observeret.

Allergiske reaktioner over for cefalexin og allergisk krydsreaktionover for andre β-lactam stoffer kan forekomme.

Laboratorieundersøgelser med mus, rotter og kaniner har ikke påvist teratogeniske effekter.

Produktets sikkerhed er ikke blevet undersøgt for så vidt angår drægtige eller diegivende katte, og bør kun anvendes i henhold til vurdering foretaget af den ansvarlige dyrlæge.

Må ikke opbevares over 25°C.

Opbevares i originalemballage.

Læg halverede tabletter tilbage i den åbnede blisterpakning.

Holdbarhed i salgspakning:

Polyvinylchlorid / thermo-elast / polyvinylidenchlorid – aluminiumsfolie med varmeforseglet overtræk: 3 år.

Polyamid / aluminium / polyvinylchlorid – aluminiumsfolie med varmeforseglet overtræk: 30 måneder.

Delte tiloversblevne tabletportioner bør bortskaffes efter 24 timer.