Hund og kat: postoperativ analgesi.
Hest: postoperativ analgesi, i kombination med sedering.
Hund og hest: potensering af den sederende virkning af centralt virkende stoffer.
Dyreart og indgivelsesvej | Postoperativ analgesi | Potensering af sederende virkning |
Hund Intramuskulær eller intravenøs injektion | 10-20 μg/kg* (0,3-0,6 ml præparat pr. 10 kg), der om nødvendigt gentages efter 3-4 timer med 10 μg/kg eller efter 5-6 timer med doser på 20 μg/kg | 10-20 μg/kg |
Kat Intramuskulær eller intravenøs injektion | 10-20 μg/kg (0,3-0,6 ml præparat pr. 10 kg), der om nødvendigt gentages én gang efter 1-2 timer | -- |
Heste Intravenøs injektion | 10 μg/kg (3,3 ml præparat pr. 100 kg) 5 minutter efter indgivelse af et intravenøst sedativum. Dosis kan om nødvendigt gentages én gang efter mindst 1-2 timer, i kombination med intravenøs sedering. | 5 μg/kg (1,7 ml præparat pr. 100 kg) 5 minutter efter indgivelse af et intravenøs sedativum, der om nødvendigt gentages efter 10 minutter. |
* Doseringerne udtrykt i μg/kg i tabellen ovenfor henviser til buprenorphin (som hydrochlorid). Kg i tabellen henviser til kropsvægt.
Når buprenorphin anvendes til heste, skal der administreres et intravenøst sedativum inden for fem minutter før injektionen.
Hos hunde indtræderer den sederende virkning 15 minutter efter indgivelsen.
Fuld smertestillende effekt indtræder først op til 30 minutter efter indgivelse. For at sikre analgesi under operationen og umiddelbart efter opvågningen, skal præparatet administreres præoperativt som en del af præmedicineringen.
Ved indgivelse for at potensere sedering eller som en del af præmedicineringen, skal dosis af andre centralt virkende midler, såsom acepromazin eller medetomidin, reduceres. Reduktionen vil afhænge af hvor meget sedering er nødvendig, det enkelte dyr, typen af andre midler i præmedicineringen samt hvordan anæstesien skal induceres og opretholdes. Det kan også være muligt at reducere mængden af inhalationsanæstetika.
Når dyr får opioider med sederende eller analgetiske egenskaber, kan de udvise variabelt respons. Derfor skal responset hos det enkelte dyr overvåges, og de efterfølgende doser skal justeres i henhold hertil. I nogle tilfælde kan det forekomme, at gentagne doser ikke giver yderligere analgesi. I disse tilfælde bør det overvejes at anvende et egnet injicerbart NSAID.
Der skal anvendes en sprøjte med passende gradueringer for at administrere en nøjagtig dosis.
Lukningen må ikke gennembrydes over 100 gange (med en 21G- eller 23G-kanyle).
Må ikke anvendes til heste bestemt til menneskeføde.
Salivation, bradykardi, hypotermi, ophidselse, dehydrering og miosis kan opstå hos hunde, og i sjældne tilfælde hypertension og takykardi.
Mydriasis og tegn på eufori opstår almindeligvis hos katte (katten spinder for voldsomt, pacer og gnubber sig) og vil normalt gå væk inden for 24 timer.
Hos heste kan anvendelsen af buprenorphin uden tidligere anvendelse af sedativa forårsage ophidselse og spontan lokomotor-aktivitet.
Buprenorphin kan til tider forårsage respirationsdepression, se pkt. 4.5 (Særlige forsigtighedsregler vedrørende brugen).
Hos heste er ophidselsen minimal ved brug efter anvisningerne sammen med sederende eller beroligende midler, men ataksi kan til tider være markant. Buprenorphin kan nedsætte motiliteten i mave-tarm-kanalen hos heste, men der er kun sjældent rapporteret kolik.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Drægtighed
Laboratorieundersøgelser af rotter har ikke afsløret teratogene virkninger. Disse studier har imidlertid vist post-implantationstab og tidlig fosterdød.
Da der ikke er udført studier af reproduktionstoksicitet hos måldyret, må præparatet kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af risk-benefit-forholdet.
Lægemidlet må ikke anvendes præoperativt ved kejsersnit på grund af risikoen for respirationsdepression hos afkommet under fødslen og må kun anvendes med særlig forsigtighed postoperativt (se nedenfor).
Diegivning
Studier hos diegivende rotter har vist, at koncentrationerne af uændret buprenorphin i mælken efter intramuskulær indgivelse af buprenorphin var lig med eller større end koncentrationen i plasma. Da det er sandsynligt, at buprenorphin vil blive udskilt i mælken hos andre arter, frarådes anvendelse under laktation. Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af risk-benefit-forholdet.
Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
I salgspakning
2 år.
Efter første åbning af den indre emballage
28 dage.