Halsbåndets egenskaber gør overdosering usandsynlig, og tegn på overdosering kan derfor ikke forventes.
En overdosering på 5 halsbånd om halsen blev undersøgt hos voksne hunde i en periode på 8 måneder og hos 7 uger gamle hvalpe i en periode på 6 måneder og viste ingen bivirkninger ud over mindre hårtab og milde hudreaktioner.
I det usandsynlige tilfælde, at dyret indtager halsbåndet, kan der opstå milde gastrointestinale symptomer (f.eks. løs afføring).
Kutan anvendelse.
Ét halsbånd pr. dyr, fastgøres om halsen.
Til hunde over 8 kg anvendes et halsbånd på 70 cm.
Til små hunde på op til 8 kg kropsvægt anvendes halsbånd til hunde ≤ 8 kg på 38 cm.
Kun til udvortes brug.
Fjern halsbåndet fra posen umiddelbart før brug. Rul halsbåndet ud og kontrollér, at der ikke sidder rester fra plastiklåsene i halsbåndet. Justér halsbåndet om dyrets hals uden at stramme det for meget (to fingre skal kunne være mellem halsbåndet og halsen). Træk overskydende halsbånd gennem løkken og klip af, så der er 2 cm tilbage.
Halsbåndet skal bæres konstant i beskyttelsesperioden på otte måneder og bør fjernes efter behandlingsperioden. Kontrollér jævnligt, og justér størrelsen, især hos hvalpe, der vokser hurtigt.
Ikke relevant.
Hos dyr, der ikke er vant til at bære halsbånd, kan adfærdsændringer, som f.eks. at gemme sig, vokalisering, hyperaktivitet, overdreven slikning og/eller pelspleje og kradsen omkring halsbåndet, i sjældne tilfælde forekomme i de første dage efter halsbåndet er sat på. I meget sjældne tilfælde er aggression rapporteret efter at halsbåndet er sat på. Kontrollér, at halsbåndet sidder korrekt.
Reaktioner som f.eks. pruritus, erythem og hårtab kan opstå omkring halsbåndet. Disse reaktioner er sjældne og bedres sædvanligvis inden for en til to uger.
I enkelte tilfælde kan det tilrådes midlertidigt at fjerne halsbåndet, indtil symptomerne er forsvundet.
I meget sjældne tilfælde kan reaktioner som dermatitis, inflammation, eksem, hudlæsioner eller blødning opstå omkring halsbåndet. I disse tilfælde anbefales det at halsbåndet fjernes.
I sjældne tilfælde kan neurologiske symptomer så som ataksi, kramper og tremor forekomme. I disse tilfælde anbefales det at halsbåndet fjernes.
Hos hunde kan der i starten, i sjældne tilfælde, ses lette og forbigående reaktioner så som depression, ændret spisemønster, savlen, opkast og diarré.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
I laboratorieundersøgelser har hverken flumethrin eller imidacloprid hos rotter og kaniner påvirket fertiliteten eller reproduktionen eller udvist teratogen eller føtotoksisk virkning.
Dog er lægemidlets sikkerhed under drægtighed og diegivning ikke fastlagt hos de dyr præparatet er beregnet til. I fravær af data anbefales det ikke at bruge præparatet til drægtige eller diegivende tæver.
Dette veterinære lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
I salgspakning: 5 år.