475075
Porcilis PCV M Hyo
100 ml Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktionsdyr
Svin

Indikationer

Til aktiv immunisering af svin for at reducere viræmi, virusmængden i lunger og lymfevæv, virusudskillelse forårsaget af porcint circovirus type 2 (PCV2) infektion, samt sværhedsgraden af ​​lungelæsioner forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae-infektion. Til reducering af fald i daglig tilvækst i den afsluttende periode, som skyldes infektioner med Mycoplasma hyopneumoniae og/eller PCV2 (iht. observationer i praktiske studier).

Indtræden af immunitet efter enkeltdosis-vaccinationsprogram:

PCV2: 2 uger efter vaccination.

M. hyopneumoniae: 4 uger efter vaccination.

Indtræden af immunitet efter todosisvaccinationsprogram:

PCV2: 18 dage efter første vaccination.

M. hyopneumoniae: 3 uger efter anden vaccination.

Varighed af immunitet (begge vaccinationsprogrammer):

PCV2: 22 uger efter (den sidste) vaccination.

M. hyopneumoniae: 21 uger efter (den sidste) vaccination.

Dosering

Før vaccinen anvendes, skal den have opnået stuetemperatur (15C - 25C) og omrystes grundigt.

Undgå kontaminering.

Grisene vaccineres intramuskulært på siden af halsen.

Enkeltdosis-vaccinationsprogram:

En enkelt dosis på 2 ml pr. gris fra 3-ugers alderen.

Todosis-vaccinationsprogram:

To injektioner på hver 1 ml i grise startende ved 3-dages alderen i et interval af mindst 18 dage.

Nålelængde og diameter bør tilpasses dyrets alder.

Når infektion med PCV2 og/eller M. Hyopneumoniae forekommer tidligt, anbefalestodosis-vaccinationsprogrammet.

Blandet anvendelse med Porcilis Lawsonia Vet.

Porcilis PCV M Hyo emulsionen kan bruges til at rekonstituere Porcilis Lawsonia Vet. lyofilisat kort før vaccination hos grise fra 3-ugers alderen, som beskrevet nedenfor:

Porcilis Lawsonia Vet. lyofilisat

Porcilis PCV M Hyo

50 doser

100 ml

100 doser

200 ml

For korrekt rekonstitution og anvendelse, følg proceduren nedenfor

1.Lad Porcilis PCV M Hyo opnå stuetemperatur og ryst grundigt før brug.

2.Tilfør 5-10 ml Porcilis PCV M Hyo til Porcilis Lawsonia Vet. lyofilisatet og bland kortvarigt.

3.Træk det rekonstituerede koncentrat op fra hætteglasset, og injicer det tilbage til hætteglasset med Porcilis PCV M Hyo. Ryst kortvarigt for at blande.

4.Brug vaccineblandingen indenfor 6 timer fra rekonstitution. Al vaccine, der er tilbage på dette tidspunkt, bør kasseres.

Dosering

En enkelt dosis (2 ml) Porcilis Lawsonia Vet. blandet med Porcilis PCV M Hyo gives intramuskulært i halsen.

Visuelt udseende efter rekonstitution: Homogen, hvid til næsten hvid emulsion efter omrystning.

Tilbageholdelsestid

0 dage.

Bivirkinger

Fra laboratoriestudier og feltforsøg:

Forbigående stigning i kropstemperatuen er en meget almindelig bivirkning, som kan forekomme på selve vaccinationsdagen (gennemsnitligt ±1°C, hos enkelte svin op til 2°C). Dyrene vender tilbage til normaltilstand 1-2 dage efter temperaturen har toppet.

Milde systemiske reaktioner er ualmindelige bivirkninger, som forekommer op til 1 dag efter vaccination og kommer til udtryk i form af nedsat aktivitet, en tendens hos dyrene til at ligge ned samt lette tegn på ubehag. I sjældne tilfælde ses en overfølsomhedslignende reaktion efter første vaccination i todosis-vaccinationsprogrammet.

Forbigående lokale reaktioner på injektionsstedet, der er begrænset til en let hævelse (< 2 cm i diameter), er ualmindelige bivirkninger. Disse reaktioner forsvinder inden for 12 dage efter første vaccination i todosis-vaccinationsprogrammet og inden for 3 dage efter færdiggørelse af enten enkelt- eller dobbeltdosis-vaccinationsprogrammet.

Erfaringer fra post markedsføring (ved enkeltdosisvaccination):

I meget sjældne tilfælde kan der opstå anafylaktiske reaktioner som kan være livstruende. I disse tilfælde er behandling anbefalet.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- meget almindelige (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr får bivirkninger i løbet af en behandling)

- almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)

- ualmindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr)

- sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- meget sjældne (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Drægtighed, diegivning og laktation

Ikke relevant.

Opbevaring

Opbevares i køleskab (2°C - 8°C).

Må ikke nedfryses.

Beskyttes mod direkte sollys.

Holdbarhed

Opbevaringstid for veterinærlægemidlet i salgspakning: 2 år.

Opbevaringstid efter første åbning af den indre emballage: 8 timer.

475075 Porcilis PCV M Hyo

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Til aktiv immunisering af svin for at reducere viræmi, virusmængden i lunger og lymfevæv, virusudskillelse forårsaget af porcint circovirus type 2 (PCV2)-infektion, samt sværhedsgraden af lungelæsioner forårsaget af Mycoplasma hyopneumoniae-infektion. Til reducering af fald i daglig tilvækst i den afsluttende periode, som skyldes infektioner med M. hyopneumoniae og/eller PCV2.
Circovirus Enzootisk pneumoni Lungesyge, almindelig Mycoplasma hyopneumoniae PCV-2 PCVD PMWS Porcint circovirus type 2

Kontraindikationer

Ingen.
Aktivstof: Porcint circovirus + mycoplasma
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: BP
Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Havneholmen 25
1561 København V
Relaterede pakninger:
  • 475075 Porcilis PCV M Hyo
    097629
    Porcilis PCV M Hyo
    200 ml
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.