Til symptomatisk behandling eller til supplerende behandling af betændelses- og immunmedierede sygdomme hos hunde.

Oral anvendelse.

Dosis og samlet varighed af behandlingen, inden for det tilladte dosisinterval bestemmes af dyrlægen afhængigt af det individuelle tilfælde og symptomernes sværhedsgrad.

Startdosis: 0,5 - 2,0 mg per kg kropsvægt per dag.

Behandling i en til tre uger ved dosisniveauerne angivet ovenfor kan være nødvendig. Ved langvarig behandling: når den ønskede virkning opnås efter en periode med daglig dosering, bør doseringen mindskes, til man finder den mindste effektive dosis.

Mindskningen af dosis skal udføres ved at give behandlingen hver anden dag, og/eller ved at halvere dosis med intervaller på 5-7 dage, indtil man finder den laveste effektive dosis.

Hunde bør tage lægemidlet om morgenen, for at behandlingen falder sammen med det højeste endogene kortisolniveau.

Den følgende tabel er tænkt som en vejledning til behandling med produktet ved minimumsdosis på 0,5 mg/kg kropsvægt, og maksimumsdosis på 2 mg/kg kropsvægt:

Tabletterne kan deles i 2 eller 4 lige store dele, for at sikre korrekt dosering.

Ikke relevant.

Det er kendt, at antinflamatoriske kortikosteroider, som prednisolon, har en bred vifte af bivirkninger. Mens enkelte, høje doser generelt tolereres uden problemer, kan dette stof give alvorlige bivirkninger ved langvarig brug.

Den signifikante, dosisrelaterede kortisolundertrykkelse som ses under behandlingen er et resultat af effektive doser, som undertrykker hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen. Efter afsluttet behandling kan der opstå tegn på binyresvigt, hvilket kan gøre dyret ude af stand til at håndtere stressende situationer på en tilfredsstillende måde.

Den signifikante stigning i triglycerider, som kan bemærkes, kan være en del af en mulig iatrogen hyperadrenokorticisme (Cushings syndrom), der omfatter væsentlige ændringer i stofskiftet af fedt, kulhydrater, proteiner og mineraler, hvor eksempler på resultater er omfordeling af kropsfedt, stigning i kropsvægt, muskelsvaghed, inkontinens og osteoporose. Kortisolundertrykkelse og en stigning i plasmatriglycerider er en meget almindelig bivirkning ved behandling med kortikoider (mere end 1 af 10 dyr).

Ændringer i biokemiske, hæmatologiske og leverparametre, der sandsynligvis er forbundet med anvendelse af prednisolon, blev observeret signifikante på alkalisk fosfatase (forøgelse), laktatdehydrogenase (reduktion), albumin (forøgelse), eosinofiler, lymfocytter (reduktion), segmenterede neutrofiler (forøgelse) og leverenzymer i serum (forøgelse). Der kan også bemærkes en reduktion i aspartat-transaminase.

Systematisk behandling med kortikosteroider kan forårsage polyuria (hyppig vandladning), polydipsia (øget tørst), polyphagia (øget sult), specielt ved starten af behandlingen. Visse kortikosteroider kan forårsage natrium- og vandophobning, samt hypokaliæmi ved langvarig brug. Systemiske kortikosteroider kan forårsage deponering af kalcium i huden (calcinosis cutis).

Brug af kortikosteroider kan forsinke sårheling, og den immunosuppressiv virkning kan svække modstandsdygtigheden overfor, eller forværre eksisterende infektioner.

Der er rapporteret forekomst af mave-tarmsår hos dyr behandlet med kortikosteroider, og mave-tarmsår kan forværres af steroider hos dyr, der får ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler, samt hos dyr med rygmarvsskader.

Andre mulige bivirkninger er: hæmning af langsgående knoglevækst, hudatrofi, diabetes mellitus, adfærdsmæssige lidelser (ophidselse og depression), pancreatitis, nedsat thyroidhormonsyntese, øget parathyroid hormonsyntese. Se også pkt. 4.7 (Drægtighed, diegivning eller æglægning).

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Må ikke bruges under graviditet. Laboratorieforsøg har vist tegn på fostermisdannelser ved tidlig graviditet, og spontan abort eller for tidlig fødsel ved senere stadier af graviditeten.

Glukokortikoider udskilles i mælken, og kan medføre nedsat vækst hos de ammende dyreunger. Derfor skal produktet kun bruges efter at fordele og ulemper er blevet vurderet af den ansvarlige dyrlæge for diende hunhunde.

Opbevares under 25°C.

Opbevar blisteren i den ydre karton for at beskytte den mod lys.

I salgspakning: 3 år.

Ubrugte dele af tabletter skal opbevares i den åbne blister, og bruges inden for fire dage.