Til forebyggelse og behandling af loppeangreb på katte på under 4 kg og på 4 kg eller derover.
Til katte under 4 kg anvendes pipetter a 0,4 ml, og til katte på 4 kg eller derover anvendes pipetter a 0,8 ml.
En behandling forebygger yderligere loppeangreb i 3-4 uger.
Præparatet kan anvendes som en del af behandlingsstrategien til kontrol af loppebetinget allergisk dermatitis (Flea Allergy Dermatitis (FAD)), hvor diagnosen er stillet af dyrlægen.
Dosis og behandlingstabel:
Reinfestation af nye lopper fra omgivelser kan fortsætte i 6 uger eller længere efter startbehandlingen. Mere end én behandling kan derfor være nødvendig i tilfælde, hvor antallet af lopper i omgivelserne er stort. For at reducere reinfestation fra omgivelserne anbefales det i tillæg til behandling at bruge et egnet bekæmpelsesmiddel mod voksne lopper og deres udviklingsstadier.
Præparatet forbliver effektivt, også selv om dyret bliver vådt, f.eks. efter heftig regn. Genbehandling kan imidlertid blive nødvendig tidligere end 4 uger afhængig af forekomsten af lopper i omgivelserne. Der må dog ikke genbehandles oftere end 1 gang om ugen.
Administrationsmåde:
Tag en pipette ud af pakningen. Hold pipetten opret og drej og træk hætten af. Vend hætten og sæt den på pipetten. Drej rundt og træk hætten af igen for derved at bryde forseglingen.
Del kattens pels i nakkeregionen ved kraniets start, så huden bliver synlig. Placér spidsen af pipetten på huden og tryk fast adskillige gange for at tømme indholdet ud direkte på huden.
Præparatet smager bittert og spytsekretion kan lejlighedsvist forekomme, hvis katten slikker på applikationsstedet umiddelbart efter behandling. Dette er ikke tegn på forgiftning og forsvinder indenfor nogle minutter uden behandling. Korrekt applikation i nakkeregionen ved kraniets start minimerer kattens mulighed for at slikke præparatet i sig.
Anvend kun præparatet på uskadt hud. Lad ikke dyr, der lige er behandlet, slikke på hinanden.
Ikke relevant.
Præparatet smager bittert og spytsekretion kan forekomme en gang imellem, hvis katten slikker på applikationsstedet umiddelbart efter behandling. Dette er ikke tegn på forgiftning og forsvinder indenfor nogle minutter uden behandling (se pkt. 4.9 - Dosering og indgivelsesmåde).
I meget sjældne tilfælde kan hudreaktioner så som hårtab, rødmen, kløen og sår opstå. Nervøsitet kan også forekomme. Forøget spytproduktion og nervøse tegn så som ataxi, tremor og depression har været observeret for katte.
Oral indtagelse kan resultere i andre gastro-intestinale symptomer (opkastning og diarré), som er blevet observeret meget sjældent baseret på post marketing data.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Der er ikke observeret reproduktive toksiske virkninger hos rotter, og der er ikke observeret primære embryotoksiske eller teratogene toksiske virkninger under undersøgelser af rotter og kaniner. Undersøgelser på drægtige og diegivende hunkatte samt deres afkom er begrænsede. Indtil videre er der ikke tegn på bivirkninger hos disse dyr.
Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Må ikke opbevares sammen med nærings- og nydelsesmidler samt foderstoffer.
Opbevaringstid for veterinærlægemidler i salgspakning: 5 år.