Tulathromycin er et semisyntetisk makrolid antimikrobielt middel, der stammer fra et fermenteret produkt. Det adskiller sig fra andre makrolider ved, at det har en lang virkningstid, som delvis skyldes dets tre amingrupper; det er derfor tildelt den kemiske underklassebetegnelse af triamilid.

Makrolider er bakteriostatisk virkende antibiotika og hæmmer essentiel proteinbiosyntese ved hjælp af deres selektive binding til bakterielt ribosomalt RNA. De virker ved at stimulere adskillelsen af peptidyl-tRNA fra ribosomet under translokationsprocessen.

Tulathromycin besidder in vitro aktivitet mod Mannheimia haemolytica, Pasteurella multocida, Histophilus somni og Mycoplasma bovis, og Actinobacillus pleuropneumoniae, Pasteurella multocida, Mycoplasma hyopneumoniae, Haemophilus parasuis og Bordetella bronchiseptica, der er de bakterielle patogener, der oftest er forbundet med respiratoriske sygdomme hos henholdsvis kvæg og svin. Øgede værdier af minimum hæmmende koncentration (MIC) er blevet fundet i nogle isolater af Histophilus somni ogActinobacillus pleuropneumoniae. In vitro aktivitet mod Dichelobacter nodosus (vir), det bakterielle patogen oftest forbundet med infektiøs pododermatitis (ondartet klovsyge) hos får er blevet påvist.

Tulathromycin besidder også in vitro aktivitet mod Moraxella bovis, det bakterielle patogen, der oftest er forbundet med infektiøs keratokonjunktivitis hos kvæg (IBK).

Clinical and Laboratory Standards Institute (CLSI) har fastsat de kliniske grænseværdier for tulathromycin over for M. haemolytica, P. multocida og H. somni, der stammer fra luftvejene hos kvæg, og P. multocida og B. bronchiseptica, der stammer fra luftvejene hos svin, som ≤16 μg/ml følsom og ≥64 μg/ml resistent. For A. pleuropneumoniae, der stammer fra luftvejene hos svin, er grænseværdien for følsomhed sat til ≤64 μg/ml. CLSI har også udgivet kliniske grænseværdier for tulathromycin baseret på en disk diffusionstestmetode (CLSI-dockument VET08, 4. udg., 2018). Der er ingen tilgængelige kliniske grænseværdier for H. parasuis. Hverken EUCAST eller CLSI har udviklet standardmetoder for test af antibakterielle stoffer mod veterinære Mycoplasma arter, og derfor er der ikke fastsat nogen fortolkningskriterier.

Resistens over for makrolider kan udvikles ved mutationer i gener, der koder ribosomalt RNA (rRNA) eller visse ribosomale proteiner; ved enzymatisk modifikation (methylering) af 23S rRNA målstedet, sker generelt stigning i krydsresistens med lincosamider og gruppe B streptograminer (MLSBresistens); ved enzymatisk inaktivering; eller ved makrolid efflux. MLSB resistens kan være konstitutiv eller inducibel. Resistens kan være kromosomal- eller plasmid-kodetog kan være overførbar hvis forbundet med transposoner, plasmider, integrerede og konjugerende elementer. Derudover forstærkes Mycoplasmas genomiske plasticitet af den horisontale overførsel af store kromosomale fragmenter.

Udover dets antimikrobielle egenskaber, udviser tulathromycin immun-modulerendeog anti-inflammatoriske virkninger i eksperimentelle undersøgeler. I polymorfonukleære celler (PMN’er; neutrofile) hos både kvæg og svin, fremmer tulathromycin apoptosis (programmeret celledød) og rydning af apoptotiske celler ved makrofager. Det sænker produktionen af de pro-inflammatoriske mediatorer leukotrien B4 og CXCL-8 og inducerer produktionen af anti-inflammatoriskog pro-resolverende lipidlipoxin A4.

Kvæg

Subkutan anvendelse.

En enkelt subkutan injektion af 2,5 mg tulathromycin/kg legemsvægt (svarende til 1 ml/40 kg legemsvægt). Til behandling af kvæg over 300 kg legemsvægt opdeles dosis, således at der ikke injiceres mere end 7,5 ml på ét sted.

Svin

Intramuskulær anvendelse.

En enkelt intramuskulær injektion af 2,5 mg tulathromycin/kg legemsvægt (svarende til 1 ml/40 kg legemsvægt) i nakken.

Til behandling af svin over 80 kg legemsvægt opdeles dosis, således at der ikke injiceres mere end 2 ml på ét sted.

Ved enhver respiratorisk sygdom anbefales det, at behandle dyrene i de tidlige stadier af sygdommen og at evaluere respons på behandlingen inden for 48 timer efter injektionen. Hvis kliniske tegn på respiratorisk sygdom vedvarer eller forværres, eller hvis der forekommer recidiv, bør behandlingen ændres ved brug af et andet antibiotikum og fortsættes, indtil de kliniske tegn er forsvundet.

Får

Intramuskulær anvendelse.

En enkelt intramuskulær injektion af 2,5 mg tulathromycin/kg legemsvægt (svarende til 1 ml/40 kg legemsvægt) i nakken.

For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt for at undgå underdosering. Ved brug for gentagen adgang til hætteglasset anbefales en aspirationskanyle eller multi-dosissprøjte for at undgå overdreven gennembrydning af proppen.

Hætterne på 20 mm kan punkteres sikkert op til 30 gange og hætterne på 30 mm op til 50 gange.

Kvæg (Slagtning): 22 dage.

Svin (Slagtning): 13 dage.

Får (Slagtning): 16 dage.

Må ikke anvendes til dyr, hvis mælk er bestemt til menneskeføde.

Må ikke anvendes til drægtige dyr, hvis mælk er bestemt til menneskeføde, inden for 2 måneder forud for den forventede fødselsdato.

Subkutan administration af veterinærlægemidlet til kvæg medfører forbigående smertereaktioner og lokal hævelse på injektionsstedet, hvilket kan vare ved i op til 30 dage med hyppigheden "meget almindelig". Der er ikke blevet observeret sådanne reaktioner hos svin og får efter intramuskulær administration.

Patomorfologiske reaktioner på injektionsstedet (inklusive reversible ændringer i blodophobning, ødem, fibrose og blødning) er meget almindelige i cirka 30 dage efter injektion i kvæg og svin.

Hos får er forbigående tegn på ubehag (rysten på hovedet, gnubben på injektionsstedet, bakken tilbage) meget almindelige efter intramuskulær injektion. Disse tegn ophører inden for få minutter.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).

Laboratorieundersøgelser af rotter og kaniner har ikke afsløret teratogene virkninger, føtal toksicitet eller maternel toksicitet.

Lægemidlets sikkerhed under drægtighed og diegivning er ikke fastlagt.

Må kun anvendes i overensstemmelse med den ansvarlige dyrlæges vurdering af benefit-risk forholdet.

Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.

I salgspakning: 2 år.

Efter første åbning af den indre emballage: 28 dage.