496970
Indupart 75 mikrogram/ml
20 ml Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktionsdyr
Svin
Hest
Kvæg

Indikationer

Dette veterinærlægemiddel indeholder højredrejende cloprostenol (d-cloprostenol) en syntetisk prostaglandin F-analog. D-cloprostenol er cloprostenols biologisk aktive luteinkomponent. Veterinærlægemidlet er 3,5 gange mere potent end tilsvarende formuleringer med racemisk cloprostenol. Det kan derfor anvendes i en proportionelt lavere dosiskoncentration. Veterinærlægemidlet er mere effektivt og tolereres bedre end racemisk cloprostenol.

Ved administration i den luteale fase i brunstcyklus inducerer D-cloprostenol en reduktion i antallet af luteiniserende hormon- (LH) receptorer i ovarierne. Dette inducerer en funktionel og morfologisk regression af corpus luteum (luteolyse), der medfører et drastisk fald i progesteronkoncentrationen. Hypofyseforlappen øger frigivelsen af det follikelstimulerende hormon (FSH). Dette inducerer modning af follikler efterfulgt af tegn på brunst og ovulation.

Dosering

Kun til intramuskulær anvendelse.

Kvæg: Administrer 2 ml af veterinærlægemidlet/dyr svarende til 150 mikrogram af det d-cloprostenol/dyr:

Brunstsynkronisering: Administrer produktet 2 gange med 11 dages interval mellem hver dosis. Fortsæt derfor med 2 kunstige insemineringer med intervaller på henholdsvis 72 og 96 timer efter 2. injektion.

Brunstinduktion (også hos køer der viser svag eller stille brunst): Administrer veterinærlægemidlet efter at have fastslået tilstedeværelse af et corpus luteum (6.-18. cyklusdag); brunst forekommer sædvanligvis indenfor 48-60 timer. Fortsæt derfor med inseminering 72-96 timer efter injektionen. Hvis brunst ikke er tydelig, er det nødvendigt at gentage administrationen af veterinærlægemidlet 11 dage efter første injektion.

Fødselsinduktion efter 270 dages drægtighed: Administrer produktet efter 270 dages drægtighed. Fødsel forekommer sædvanligvis indenfor 30-60 timer efter behandling.

Ovariedysfunktion (persisterende corpus luteum, luteincyste); Når tilstedeværelse af corpus luteum er bestemt, administreres veterinærlægemidlet. Inseminering foretages derefter ved første brunst efter injektionen. Hvis brunst ikke er tydelig, foretages der yderligere gynækologisk undersøgelse og injektionen gentages 11 dage efter 1. administration. Inseminering skal altid foretages 72-96 timer efter injektionen.

Endometritis, pyometra: Administrer 1 dosis af veterinærlægemidlet. Behandlingen kan om nødvendigt gentages efter 10 dage

Induktion af abort i første halvdel af drægtigheden (indtil dag 150 i drægtigheden): Administrer produktet i første halvdel af drægtigheden.

Uddrivning af mumificerede fostre: Administrer 1 dosis af produktet. Udstødning af fosteret ses indenfor 3-4 dage efter administration af produktet.

Forsinket uterin involution: Administrer veterinærlægemidlet og hvis det skønnes nødvendigt, foretages 1 eller 2 efterfølgende behandlinger med 24 timers intervaller.

Søer: Administrer 1 ml af veterinærlægemidlet/dyr svarende til 75 mikrogram d-cloprostenol/dyr ved intramuskulær injektion tidligst på dag 114 i drægtigheden. Gentag efter 6 timer. Alternativt kan der 20 timer efter den initiale dosis administreres uteruskontraherende midler (oxytocin eller carazolol).

Efter behandlingsproceduren med dobbelt administration vil omkring 70-80 % af dyrene føde i intervallet mellem 20 og 30 timer efter første administration.

Hopper: Induktion af luteolyse hos hopper med fungerende corpus luteum: Administrer 1 ml af veterinærlægemidlet/dyr svarende til 75 mikrogram af det d-cloprostenol/dyr.

Tilbageholdelsestid

Kvæg:

Slagtning: 0 dage.

Mælk: 0 timer.

Svin:

Slagtning: 1 dag.

Heste:

Slagtning: 2 dage.

Mælk: 0 timer.

Bivirkinger

Der kan forekomme bakterielle infektioner, hvis anaerobe bakterier trænger gennem huden på injektionsstedet. Dette er især tilfældet hos køer.

De typiske lokale reaktioner ved anaerob infektion er hævelse og krepitation ved injektionsstedet.

Ved anvendelse til fødselsinduktion hos køer, og afhængigt af behandlingstidspunktet i forhold til konceptionstidspunktet, kan risikoen for tilbageholdt efterbyrd være forøget.

De adfærdsændringer, der er observeret hos søer efter behandling for induktion af faring, svarer til de, der er set ved naturlig faring og forsvinder sædvanligvis indenfor 1 time.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Drægtighed, diegivning og laktation

Anvendelse hos drægtige dyr forårsager abort.

Opbevaring

Opbevar hætteglasset i den ydre karton for at beskytte mod lys.

Holdbarhed

I salgspakning: 2 år

Efter første åbning af den indre emballage: 28 dage

496970 Indupart

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Kvæg: Brunstsynkronisering. Induktion af brunst eller fødsel. Induktion af abort indtil første halvdel af drægtigheden. Behandling af ovariel dysfunktion (persisterende CL/ luteincyste) eller forsinket uterin involution. Endometritis/pyometra. Uddrivning af mumificerede fostre. Svin: Fødselsinduktion. Hest: Induktion af luteolyse hos hopper med fungerende corpus luteum (CL).
Abort Brunst, induktion og synkronisering Brunst, synkronisering Børinfektion Cyste, lutein- Fødselsinduktion Infertilitet Luteincyste Metritis Mumificeret foster Ovariecyste Pyometra Østrus

Kontraindikationer

Bør ikke indgives intravenøst. Bør ikke anvendes til drægtige dyr, med mindre induktion af abort eller fødsel ønskes. Bør ikke anvendes til dyr med kardiovaskulære, gastrointestinale eller respiratoriske forstyrrelser eller dyr med formodet dystoki. Bør ikke anvendes i tilfælde af hypersensitivitet over for indholdsstofferne.
Aktivstof: Cloprostenol
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: BP
Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.