Svin:
Lægemidlet er indiceret til behandling af respiratorisk sygdom hos grise, forårsaget af mikroorganismer, som er følsomme over for chlortetracyclin.
Til oral anvendelse.
Den anbefalede terapeutiske dosis er 20 mg chlortetracyclinhydrochlorid pr. kg legemsvægt (svarende til 20 g Chloromed 150 mg/g oralt pulver pr. 150 kg legemsvægt) dagligt, administreret i syv dage. Dette bør gives som en delt daglig dosis, dvs. 10 g om morgenen og 10 g om aftenen.
Se tabellen for vejledning om dosering til grise med forskellig vægt
Lægemidlet bør administreres i små mængder foder til øjeblikkelig indtagelse af det enkelte dyr. Større grupper bør behandles med lægemiddelfoderstof.
Lægemidlet bør opblandes grundigt i en del af den daglige foderration og bør administreres før fodringen. Det bør sikres, at den beregnede dosis er fuldstændigt optaget af dyret.
Hvis dyrets tilstand ikke bedres inden for 3 dage efter oral indgivelse af medicinen, bør diagnosen tages op til fornyet overvejelse, og behandlingen ændres om nødvendigt.
For at sikre korrekt dosering og for at undgå eventuel underdosering bør legemsvægten og mængden af lægemiddel, der administreres, beregnes så nøjagtigt som muligt. For at beregne den korrekte mængde lægemiddel skal der anvendes en kalibreret vægt.
Doseringstabel
Grisens legemsvægt (kg) | Daglig mængde (g) af Chloromed 150 | Dosis (g) – der skal gives 2 gange dagligt |
15 kg | 2 g | 1 g |
30 kg | 4 g | 2 g |
60 kg | 8 g | 4 g |
75 kg | 10 g | 5 g |
150 kg | 20 g | 10 g |
Slagtning: 6 dage.
Chlortetracyclin har lav toksicitet. Hvis der optræder fordøjelsesbesvær, bør behandlingen seponeres.
I sjældne tilfælde (mere end 1, men mindre end 10 dyr ud af 10.000 dyr) kan følgende bivirkninger optræde: allergiske reaktioner og lysfølsomhed, sygdomme i mave-tarm-kanalen samt sygdomme i lever og nyrer. Hvis der optræder formodede bivirkninger, bør behandlingen seponeres.
Anvendelse frarådes under drægtighed eller diegivning.
Behandling af drægtige dyr med chlortetracyclin kan medføre bivirkninger på knogle- og tandudvikling hos fostret. Lægemidlet må derfor kun anvendes til drægtige søer efter den behandlende dyrlæges vurdering af fordele og risici.
Opbevares tørt.
Opbevares i original emballage.
Beskyttes mod lys.
I salgspakning: 2 år
Efter første åbning af den indre emballage: 28 dage