561368
Rheumocam 2,5 mg
20 stk. (blister)
tyggetabletter
Receptpligtig medicin
Indikationer
Lindring af betændelse og smerter ved såvel akutte som kroniske lidelser i bevægeapparatet hos hunde.
Dosering
Den indledende behandling er en enkelt dosis på 0,2 mg meloxicam/kg legemsvægt på den første dag.
Behandlingen fortsættes én gang dagligt med peroral administration (24 timers interval) af en vedligeholdelsesdosis på 0,1 mg meloxicam/kg legemsvægt.
Hver tyggetablet indeholder enten 1 mg eller 2,5 mg meloxicam, som svarer til den daglige vedligeholdelsesdosis for en hund med henholdsvis 10 kg eller 25 kg legemsvægt.
Hver tyggetablet kan halveres således at dosering bliver korrekt svarende til dyrets individuelle legemsvægt. Rheumocam tyggetabletter kan administreres med eller uden foder, er tilsat aroma og indtages frivilligt af de fleste hunde.
Hvis en endnu mere præcis dosering ønskes, bør det overejes at bruge Rheumocam oral suspension til hunde. Det anbefales at bruge Rheumocam oral suspension til hunde, der vejer mindre end 4 kg.
En klinisk reaktion ses normalt inden for 3-4 dage. Behandlingen bør afbrydes senest efter 10 dage, hvis der ikke ses klinisk bedring.
Tilbageholdelsestid
Ikke relevant.
Bivirkinger
Typiske NSAID-bivirkninger, så som appetitløshed, opkastning, diarré, fækal okkult blødning, lethargi og nyresvigt er af og til set.
I meget sjældne tilfælde er der set hæmorragisk diarré, hæmatemesis, gastro-intestinal ulceration og forhøjede leverenzymer.
Disse bivirkninger ses sædvanligvis inden for den første behandlingsuge og er i de fleste tilfælde forbigående og forsvinder ved behandlingens ophør. I meget sjældne tilfælde kan de være alvorlige eller fatale.
Hvis der forekommer bivirkninger, bør behandlingen afbrydes og dyrlægen kontaktes.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelige (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjældne (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter).
Drægtighed, diegivning og laktation
Veterinærlægemidlets sikkerhed under drægtighed og laktation er ikke fastlagt.
Opbevaring
Dette veterinærlægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
Holdbarhed
Opbevaringstid for veterinærlægemidlet i salgspakning: 5 år