565860
Circovac
50 doser emul.+susp.inj,emul. Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Produktionsdyr
Svin

Indikationer

Smågrise:

Aktiv immunisering af smågrise for at reducere den fækale udskillelse af PCV2 og virusbelastning i blod; en hjælp til at reducere PCV2–associerede kliniske symptomer, herunder svind, vægttab og mortalitet samt for at reducere virusbelastning og læsioner i lymfoidt væv i forbindelse med PCV2 infektion.


Indtræden af immunitet: 2 uger.
Varighed af immunitet: mindst 23 uger efter vaccination.

Søer, polte og gylte:

Passiv immunisering af pattegrise via kolostrum efter aktiv immunisering af polte, gylte og søer. Herved reduceres læsioner i det lymfoide væv som følge af PCV2-infektion, og
PCV2-relateret dødelighed nedsættes.

Varighed af immunitet: op til 5 uger efter overførsel af passive antistoffer gennem optagelse af kolostrum.

Dosering

Vaccinen bør opløses umiddelbart efter den er taget ud af køleskab (eller anden kold opbevaring).


Ved anvendelse af vaccinen skal hætteglasset med antigen suspension rystes omhyggeligt, hvorefter indholdet injiceres over i hætteglasset med emulsion. Ryst forsigtigt før brug. Den opløste vaccine er en homogen, hvid emulsion.

Smågrise fra 3 ugers-alderen:

Administrer 1 dosis på 0,5 ml ved dyb intramuskulær injektion

Polte, gylte og søer:

Administrer 1 dosis på 2 ml ved dyb intramuskulær injektion i henhold til følgende vaccinationsprogram:

Basisvaccination:

Polte og gylte: En injektion, der efterfølges af en anden injektion 3-4 uger senere, mindst 2 uger før løbning. En tredje injektion skal gives mindst 2 uger før faring.

Søer: 2 injektioner med 3-4 ugers mellemrum, mindst 2 uger før faring.

Revaccination:

1 injektion i hver drægtighed, mindst 2-4 uger før faring.

Tilbageholdelsestid

0 dage.

Bivirkinger

Vaccination kan undtagelsesvis forårsage hypersensitivitetsreaktioner. I sådanne tilfælde bør der gives korrekt symptomatisk behandling.


Lette og forbigående lokalreaktioner optræder normalt efter administration af 1 dosis af vaccinen, hovedsageligt hævelse (gensn. op til 2 cm2) og rødme (gensn. op til 3 cm2) og i nogle tilfælde ødem (gensn. op til 17 cm2). Disse reaktioner heler spontant inden for maks. 4 dage i gennemsnit uden nogen følger for sundheden og zooteknisk adfærd.

I kliniske undersøgelser blev der udført post-mortem-undersøgelse af injektionsstedet højst 50 dage efter vaccination af søer. Dette afslørede begrænsede læsioner som misfarvning og granulom i størstedelen af dyrene, ligesom nekrose eller fibrose i ca. halvdelen af dyrene. Hos smågrise blev der i laboratorieundersøgelser iagttaget mindre udbredte læsioner p.gr.a. det mindre dosisvolumen. Ved slagtning sås i sjældne tilfælde kun begrænset fibrose.


Inden for 2 dage efter injektion kan der ses en gennemsnitlig stigning i legemstemperatur på op til 1,4 °C. Stigning i legemstemperatur på mere end 2,5 °C, der varer under 24 timer, ses sjældent.


I sjældne tilfælde kan der iagttages let apati eller nedsat ædelyst. Dette normaliseres spontant.

I yderst sjældne tilfælde kan der ses abort efter vaccination.

Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:

- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)

- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)

- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)

- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)

- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)

Drægtighed, diegivning og laktation

Kan anvendes under drægtighed.

Opbevaring

Opbevares og transporteres nedkølet (2 °C - 8 °C).

Må ikke nedfryses.
Opbevares i den originale pakning for at beskytte mod lys.

Holdbarhed

Opbevaringstid for veterinærlægemidlet i salgspakning: 2 år.
Opbevaringstid efter rekonstituering: Anvendes inden for 3 timer.

Varen er udgået

Dato: 02/10/2023
565860 Circovac

vinordic logo
Produkttekster leveres via
ViNordic medicintildyr.dk

Indikationer

Søer, polte og gylte: Passiv immunisering af pattegrise via kolostrum efter aktiv immunisering af polte, gylte og søer. Herved reduceres læsioner i det lymfoide væv som følge af PCV2-infektion, og PCV2-relateret dødelighed nedsættes. Varighed af immunitet: Op til 5 uger efter overførsel af passive antistoffer gennem optagelse af kolostrum. Smågrise: Aktiv immunisering af smågrise for at reducere den fækale udskillelse af PCV2 og virusbelastningen i blod. En hjælp til reduktion af PCV2-associerede kliniske symptomer, herunder svind, vægttab og mortalitet samt reduktion af virusbelastning og læsioner i lymfoidt væv i forbindelse med PCV2-infektion. Indtræden af immunitet: 2 uger. Varighed af immunitet: Mindst 14 uger efter vaccination.
Circovirus PCV-2 PCVD PMWS Porcint circovirus type 2

Kontraindikationer

Kun raske dyr bør vaccineres.
Aktivstof: Circovirus vaccine
ATC-kode:
Udleveringsbestemmelse: BP
Udelukkende produktionsdyr, flere udleveringer
Ladegårdsvej 2
7100 Vejle
Relaterede pakninger:
  • 970158
    Circovac overførselskanyler
    1 stk
  • 970171
    Circovac sprøjter HSW 0,5 ml
    1 stk
  • 565860 Circovac
    094951
    Circovac
    25 doser emul.+susp.inj,emul.
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Produkttekster leveres via ViNordic, medicintildyr.dk
Produktteksterne er gældende for det danske marked. Ansvar
Information på denne side er leveret af VetPharm EDB & Marketing via pharmo.dk.