599002
Canixin DHPPi
10 x 1 doser lyofil.+sol. inj.sus Receptpligtig medicin

Dyrearter

Til: Hobbydyr
Hund

Indikationer

Aktiv immunisering af hunde for at

  • forebygge dødelighed og kliniske symptomer forårsaget af CDV;

  • forebygge dødelighed og kliniske symptomer forårsaget af hundens adenovirus type 1 (CAV-1);

  • forebygge dødelighed og kliniske symptomer, samt reducere virusudskillelse forårsaget af CPV vist ved belastningsforsøg udført med en CPV-2b stamme;

  • forebygge kliniske symptomer og reducere virusudskillelse forårsaget af CPV vist ved et belastningsforsøg udført med en CPV-2c stamme;

  • reducere kliniske symptomer fra luftvejene og virusudskillelse forårsaget af CPiV og CAV 2.

Indtræden af immunitet:

  • fra 3 uger efter grundvaccination for CDV, CAV2 og CPV

  • fra 4 uger efter grundvaccination for CPiV og CAV-1

Varighed af immunitet: Immuniteten efter grundvaccination varer 1 år. Ved forløbet af immunitetsstudierne foretaget et år efter grundvaccination var der ingen signifikant forskel mellem vaccinerede og ikke vaccinerede hunde mht. virusudskillelse af CPiV og CAV-2.

Efter booster-vaccination et år efter grundvaccination er immunitetens varighed 3 år for CDV, CAV-1, CAV-2 og CPV, og 1 år for CPiV. Immuitetens varighed for CAV-2 efter booster-vaccination blev ikke fastlagt ved smitteforsøg, men ved tilstedeværelse af antistoffer mod CAV-2 3 år efter.

Dosering

Efter rekonstituering af lyofilisat med solvens omrystes forsigtigt (efter rekonstitution fremstår produktet som let lyserød), og dosis på 1 ml injiceres umiddelbart efter subkutant i henhold til nedenstående vaccinationsprogram:

Grundvaccination - første vaccination fra 8-ugers alderen - anden vaccination 3 - 4 uger senere

Maternelle antistoffer kan somme tider påvirke immunresponset efter vaccination. I disse tilfælde anbefales det at give en tredje vaccination fra 15-ugers alderen.

Når tidlig vaccination anbefales hos disponerede hvalpe (se pkt. 3.4), kan en supplerende injektion gives fra 6-ugersalderen; efterfulgt 2 uger senere (fra 8-ugersalderen) af det sædvanlige vaccinationsprogram (2 injektioner med 3–4 ugers mellemrum).

Revaccination En boostervaccination med en dosis bør gives 1 år efter endt grundvaccination. Efterfølgende revaccinationer kan foretages med et interval på op til 3 år. Årlig revaccination er nødvendig for CPiV.

Hvis aktiv immunisering mod Leptospira også er påkrævet, kan Virbacs leptospirose-vaccine anvendes i stedet for solvens. Efter rekonstituering af en dosis af vaccinen med en dosis af Virbacs leptospirose-vaccine omrystes forsigtigt (rekonstitueret vaccine fremtræder beige med tone af lyserød) og en dosis på 1 ml injiceres umiddelbart efter subkutant i henhold til samme vaccinationsprogram som ovenstående (årlig revaccination er påkrævet for Leptospira-antigenet). Se Virbacs leptospira-vaccine-produktinformation vedrørende vaccinationsprogram for Leptospira.

Hvis aktiv immunisering mod rabies også er påkrævet, og Virbacs rabiesvaccine er markedsført, kan en dosis af Virbacs rabies vaccine anvendes i stedet for solvens. Der henvises til produktresumeet for Virbacs rabies vaccine vedrørende vaccinationsprogram mod rabies.

Tilbageholdelsestid

Ikke relevant.

Bivirkinger

Hunde:

Almindelig (1 til 10 dyr ud af 100 behandlede dyr): Hævelse på injektionsstedet¹·²·³, ødem på injektionsstedet²·³·⁴ Sløvhed²
Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): Smerte på injektionsstedet²·³, pruritus på injektionsstedet²·³ Hypertermi², anoreksi² Forstyrrelser i fordøjelsessystemet² (f.eks. diarré², opkastning²)
Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): Overfølsomhedsreaktion (f.eks. anafylaksi, allergisk hudreaktion såsom allergisk ødem, urtikarielt erytem, allergisk pruritus)⁵

¹ (≤ 4 cm). Hos hvalpe i 6-ugers alderen kan der forekomme hævelse (≤ 2 cm), nogle gange ledsaget af smerte og efterfulgt af knudedannelse (≤ 0,1 cm), som forsvinder af sig selv inden for 2 uger; kan meget ofte observeres (se punktet om symptomer på overdosering). ² Forbigående. ³ Forsvinder spontant inden for 1 til 2 uger. ⁴ Let diffus. ⁵ Relevant symptomatisk behandling bør iværksættes uden forsinkelse.

Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.

Drægtighed, diegivning og laktation

Må ikke anvendes under drægtighed og diegivning.

Opbevaring

Opbevares og transporteres koldt (2 °C-8 °C). Beskyttes mod lys. Beskyttes mod frost.

Holdbarhed

I salgspakning: 18 måneder.

Efter rekonstituering ifølge anvisning: Bruges umiddelbart.

599002 Canixin DHPPi

Indikationer

Aktiv immunisering af hunde fra 8-ugers alderen for; - at forebygge dødelighed og kliniske symptomer forårsaget af hundesygevirus (CDV). - at forebygge dødelighed og kliniske symptomer forårsaget af hundens adenovirus type 1. - at forebygge dødelighed og kliniske symptomer, samt reducere virusudskillelse forårsaget af hundens parvovirus vist ved belastningsforsøg udført med en CPV-2b stamme. - at forebygge kliniske symptomer og reducere virusudskillelse forårsaget af hundens parvovirus vist ved et belastningsforsøg udført med en CPV-2c stamme. - at reducere kliniske symptomer fra luftvejene og virusudskillelse forårsaget af hundens parainfluenzavirus og hundens adenovirus type 2.
Hepatitis Hundesyge Parainfluenzavirusinfektion Parvovirusinfektion

Kontraindikationer

Ingen.
Udleveringsbestemmelse: B
Receptpligtigt, flere udleveringer
Profilvej 1
6000 Kolding
Relaterede pakninger:
  • 599002 Canixin DHPPi
    465551
    Canixin DHPPi/L
    10 doser lyofil.+sus. inj.sus
Praksisbestilling og recepter til klinikkens lokale apotek
Pharmo giver dyrlæger mulighed for enkel og lovlig recept- og praksisbestilling hos danske apoteker.
Bliv bruger Om Pharmo Send mail

Information på denne side er leveret af Phlink ApS via pharmo.dk.