Indikationer
Behandling af urininkontinens ledsaget af urethral sfinkterforstyrrelse hos tæve.
Gunstig virkning er kun påvist hos ovariohysterektomerede tæver.
Dosering
Oral anvendelse.
Den anbefalede dosis af Propaline Vet. oral opløsning er 1 mg/kg legemsvægt 3 gange dagligt i foderet, svarende til 0,1 ml Propaline Vet. oral opløsning pr. 5 kg legemsvægt (dvs. en graduering af den medfølgende sprøjte til 5 kg) 3 gange dagligt.
Optagelsen af det aktive indholdsstof sker hurtigere, hvis præparatet gives til fastende hunde.
Tilbageholdelsestid
Ikke relevant.
Bivirkinger
Sympatomimetika kan i meget sjældne tilfælde fremkalde en lang række virkninger, hvoraf de fleste ligner resultatet af kraftig stimulation af det sympatiske nervesystem såsom påvirkninger af hjertefrekvens (takykardi) eller påvirkninger af blodtryk (forhøjet blodtryk), som kan inducere proteinuri.
Svimmelhed, nedsat appetit, arytmi, kollaps, aggression, hyperaktivitet (inklusive rastløshed) polydipsi, polyuri, ataksi, krampeanfald og overfølsomhed kan forekomme i meget sjældne tilfælde.
Tyndtflydende diarré/løs afføring, emesis og letargi er sjældent blevet indberettet.
Hyppigheden af bivirkninger er defineret som:
- Meget almindelig (flere end 1 ud af 10 behandlede dyr, der viser bivirkninger i løbet af en behandling)
- Almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 100 behandlede dyr)
- Ikke almindelige (flere end 1, men færre end 10 dyr af 1.000 behandlede dyr)
- Sjældne (flere end 1, men færre end 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr)
- Meget sjælden (færre end 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder isolerede rapporter)
Drægtighed, diegivning og laktation
Må ikke anvendes til drægtige eller lakterende tæver.
Opbevaring
Må ikke opbevares over 25 ºC.
Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys.
Holdbarhed
I salgspakning: 2 år
Efter første åbning af den indre emballage: 3 måneder
Indikationer
Kontraindikationer
Bør anvendes med forsigtighed til dyr med hjertekredsløbsforstyrrelser samt dyr med alvorlig nyre- eller leverinsufficiens, diabetes mellitus, hyperadrenocorticisme, glaukom, hyperthyroidisme eller andre stofskiftesygdomme. Hos tæver under 1 års alderen bør muligheden for at anatomiske misdannelser kan bidrage til inkontinens overvejes inden behandling.
