Indikationer
Behandling af urininkontinens ledsaget af urethral sfinkterforstyrrelse hos tæve.
Gunstig virkning er kun påvist hos ovariohysterektomerede tæver.
Dosering
Oral anvendelse.
For at sikre korrekt dosering bør legemsvægten bestemmes så nøjagtigt som muligt.
Den anbefalede dosis af veterinærlægemidlet er 1 mg/kg legemsvægt 3 gange dagligt i foderet, svarende til 0,1 ml af veterinærlægemidlet pr. 5 kg legemsvægt (dvs. en graduering af den medfølgende sprøjte til 5 kg) 3 gange dagligt.
Optagelsen af det aktive indholdsstof sker hurtigere, hvis veterinærlægemidlet gives til fastende hunde.
Tilbageholdelsestid
Ikke relevant.
Bivirkinger
Hunde:
| Sjælden (1 til 10 dyr ud af 10.000 behandlede dyr): | Diarré1, løs afføring, emesis Letargi |
|---|---|
| Meget sjælden (< 1 dyr ud af 10.000 behandlede dyr, herunder enkeltstående indberetninger): | Takykardi2, forhøjet blodtryk2, arytmi Proteinuri3 Svimmelhed, ataksi, krampeanfald Nedsat appetit Kollaps, polydipsi Aggression, hyperaktivitet (inklusive rastløshed) Overfølsomhed Polyuri |
1 Tyndtflydende. 2 Virkninger af sympatomimetika der medfører kraftig stimulation af det sympatiske nervesystem. 3 På grund af forhøjet blodtryk.
Indberetning af bivirkninger er vigtigt, da det muliggør løbende sikkerhedsovervågning af et veterinærlægemiddel. Indberetningerne sendes, helst via en dyrlæge, til enten indehaveren af markedsføringstilladelsen eller dennes lokale repræsentant eller til den nationale kompetente myndighed via det nationale indberetningssystem. Se indlægssedlen for de relevante kontaktoplysninger.
Drægtighed, diegivning og laktation
Må ikke anvendes til drægtige eller lakterende tæver.
Opbevaring
Må ikke opbevares over 25 ºC. Opbevar beholderen i den ydre karton for at beskytte mod lys.
Holdbarhed
I salgspakning: 2 år Efter første åbning af den indre emballage: 3 måneder
Indikationer
Kontraindikationer
Bør anvendes med forsigtighed til dyr med hjertekredsløbsforstyrrelser samt dyr med alvorlig nyre- eller leverinsufficiens, diabetes mellitus, hyperadrenocorticisme, glaukom, hyperthyroidisme eller andre stofskiftesygdomme. Hos tæver under 1 års alderen bør muligheden for at anatomiske misdannelser kan bidrage til inkontinens overvejes inden behandling.